Billedkunstneren #1 2020: Leder af Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF)
Hvordan lever du med risiko i hverdagen? Hvilke risici synes du, er de største? Sådan lød nogle af spørgsmålene på BKF’s netop afviklede seminar om kunst i kommunerne, der havde fokus på kunststrategier, arkitektur- og kunstpolitikker.
Flere af seminarets oplægsholdere kom med gode eksempler på, hvordan kunstnere kan inddrages i håndteringen af tidens vigtigste dagsordner, f.eks. om klima og fraflytning fra land til by. Det er komplekse problemstillinger, der ikke kan løses med lineær tænkning, og her kan kunstnerne bidrage med nye vinkler.
Mht. klimadagsordenen er der ofte tale om problemer, som ikke altid kan løses lokalt. I stedet må vi lære at leve med og omgås problematikkerne, fortalte Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune: På grund af klimaforandringerne bliver oversvømmelser i Vejle hyppigere og voldsommere. En måde at håndtere risikoen på er at gøre som i New Orleans, hvor man bygger mure og dæmninger for at skærme sig mod vandet. Men resultatet bliver, at mennesker afskæres fra naturen og mister relationen til elementerne, både fysisk og visuelt.
En anden strategi er at leve med og omgås risikoen, skaffe sig viden og forberede sig på, hvordan vi agerer, f.eks. ved stormflod. Vejle har valgt det sidste, og tænker kunsten og kunstnerne ind i sin strategi for, hvordan kommunen håndterer denne risiko. Vand er en del af Vejles DNA og udgør en stor herlighedsværdi. Nye generationer skal ikke leve i frygt eller afskæres fra det, der giver livet kvalitet. Så i stedet for at skærme af, åbner Vejle op mod vandet, og i processen inddrager de billedkunstnere til at arbejde med, hvordan byen skal se ud, og til at skabe kunstneriske handlerum der, hvor vandet i byen skal håndteres. Vi har set lignende tiltag i Københavns Skt. Kjelds kvarter, i Enghaveparken og i andre byer i hele landet. I stedet for at bygge større kloakker, bruges pengene på at skabe kvalitet i de fælles rum.
Det er oplagt, at kunstnere tager del i denne proces med at skabe kvalitet i samspillet mellem natur og arkitektur. Det er blot et af de emner, som en kunststrategi i en kommune kan adressere. Men billedkunsten har meget andet at byde ind med. Kunst kan skabe handlerum, både mentalt, socialt og miljømæssigt — så vi kan agere i verdens vildskab og håndtere risici, også lokalt i kommunerne. I den proces er kunstnere vigtige, for kunst skaber livskvalitet og værdi hos borgerne.
Det er derfor positivt, at flere og flere kommuner får en kunststrategi. Det, vi mangler, er dog, at kommunerne også på det strukturelle plan får prioriteret midler til kunst i by- og landskabsudviklingen: Sikrer at børnehaver og skoler får kunst og gerne værker, der er lavet specifikt til stedet. Det allerbedste er at afsætte en del af anlægssummen ved nybyggeri til billedkunst, men hvis det ikke er muligt, er det nødvendigt at søge alternativer.
Det kræver, at lokale kunstnere er klar på, hvordan vi kan påvirke den poliske proces i kommunerne. For at det kan ske har BKF fået rådgivningsvirksomheden cphfacilitation til at udarbejde en rapport om kunstens potentialer i kommunerne. Rapportens hovedforfatter, Flemming Olsen, var med i forskerteamet bag den store rapport ’Billedkunstens Økonomiske Rum’, som CBS udgav i 2018. Han er også tidligere kulturchef i Herlev Kommune og kender derfor det kommunale system indefra. Sammen har vi i rapporten formuleret en række anbefalinger, både til kommunerne og til lokalpolitisk aktive kunstnere, som BKF’s bestyrelse i den kommende tid vil arbejde videre med.
Det handler om at vise, at kunsten kan være en vigtig medspiller i håndteringen af aktuelle samfundsproblemer, men også om at skabe spændende jobs og muligheder for kunstnere i hele landet. Vi glæder os i bestyrelsen til at arbejde videre med rapportens anbefalinger og bidrage til at udvikle det kulturpolitiske område i kommunerne.
Illustration øverst: Vejle Kommune inddrager i et aktuelt Open Call kunstnere i arbejdet med klimasikring – et godt eksempel på, hvordan kunstnere kan spille en ny rolle i kommunerne.