Sexismen i kunstlivet skal stoppe. Både på kunstuddannelserne og ude i kunstlivet skal vi arbejde videre med at ændre de strukturer, der muliggør seksuelle krænkelser og magtmisbrug, mener Signe Klejs og Nis Rømer, forpersoner for henholdsvis Danske Billedkunstneres Fagforening og Billedkunstnernes Forbund.
Kunstlivets skæve magtstrukturer, kunstneres usikre arbejdsvilkår og deres personlige kamp for at slå igennem er en problematisk cocktail, der gør billedkunstnere særligt udsatte for sexisme, seksuelle krænkelser og overgreb. Derfor er det afgørende, at den nye MeToo-bølge, der nu ruller hen over Danmark, også rusker op i kunstlivet og får skabt reel forandring.
Det mener Signe Klejs og Nis Rømer, der står i spidsen for henholdsvis Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF) og Billedkunstnernes Forbund (BKF), som tilsammen organiserer ca. 2.500 professionelle billedkunstnere herhjemme.
Signe Klejs og Nis Rømer. Foto: Thomas Steen Sørensen/BKF.
Deres fælles udmelding kommer i forbindelse med, at både DBF og BKF i denne tid indsamler vidnesbyrd om krænkelser og overgreb i kunstlivet. BKF offentliggør i dag de første vidnesbyrd, der handler om krænkelser og overgreb på kunstuddannelser, udstillinger, kunstmesser og ferniseringer.
”Det er utroligt svært for en kunstner at afvise tilnærmelser fra f.eks. en gallerist eller en kurator, som kan give én en udstilling eller bringe én videre i karrieren. Især hvis man er i begyndelsen af sit arbejdsliv som kunstner. Men det rammer også kunstnere, der har været i gang længere tid i branchen. Fordi de fleste kunstnere kæmper hårdt for at nå ud med vores kunst og er afhængige af at skabe gode netværk og holde os på god fod med vores samarbejdspartnere,” siger Signe Klejs.
Nis Rømer er enig:
”Kunstlivet er ofte karakteriseret ved flydende grænser mellem det personlige og det professionelle, og det betyder, at overskridelser nemmere kan opstå. Samtidig står de fleste kunstnere meget alene med en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet i form af skiftende, kortere ansættelser og opgaver. Et godt netværk og goodwill hos opdragsgivere og kunstlivets beslutningstagere er afgørende for, at man kommer ud med sin kunst. Det gør kunstnerne udsatte overfor pres fra personer, der har magt til at fremme eller hindre ens kunstneriske karriere. F.eks. gallerister, kunstchefer, kuratorer, kunder og samlere,” siger han.
Drop forældede tankesæt
Den nye bevidsthed, som MeToo-bevægelsen har skabt, bør føre til et dybdegående forandringsarbejde i kunstlivet, understreger DBF og BKF:
”Det er svært at forandre ubevidste strukturer, men netop derfor er det vigtigt, at vi i kunstlivet fortsætter den samtale om MeToo-problematikker, som foregår i hele samfundet lige nu. Vi skal uddanne os, lytte til ofrene, og udarbejde retningslinjer og politikker. Og så skal vi tage et opgør med forestillingen om, at god kunst kræver personlige grænseoverskridelser. Det er et forældet tankesæt, der muliggør uacceptabel adfærd overalt i kunstlivet – særlig i relationen mellem undervisere og elever på kunstuddannelser,” siger Nis Rømer.
Fokus på kunstuddannelser
Flere af de vidnesbyrd, BKF har modtaget, handler om krænkelser på kunstuddannelser, både kunstskoler, kunsthøjskoler og kunstakademier. Samme tendens fremgår af en tidligere undersøgelse, foretaget i 2017 af kunstplatformen IDOART.
Og selvom kunstakademierne de senere år har udarbejdet retningslinjer, nye klagegange og/eller adfærdspolitikker, er der stadig brug for at forbedre studiemiljøerne, både på akademierne og på de forberedende kunstuddannelser, mener Nis Rømer:
”De studerendes kunstneriske frihed kan kun udfolde sig, hvis der er trygge rammer. Tryghed i studiemiljøet handler om mange forskellige ting – men også om at forbedre rekrutteringen af undervisere. Det er ikke nok at være en dygtig kunstner for at være en god underviser. Derfor bør ansøgernes pædagogiske meritter veje lige så tungt som de kunstneriske. Og der skal tages grundige referencer, så rekrutteringsmekanismerne bliver tilstrækkeligt fintmaskede i forhold til at forebygge krænkelser på kunstuddannelserne,” siger Nis Rømer.
Forbyd lærer-elev forhold
Desuden bør alle kunstuddannelser specificere, at seksuelle forhold mellem undervisere og elever/studerende ikke tillades, mener både DBF og BKF. Først for nylig er dette f.eks. blevet indskrevet i Det Kgl. Danske Kunstakademis personaleregler, og mange kunstuddannelser mangler regler og konsekvens på området.
”Hvis man for alvor vil MeToo-problematikkerne til livs, bør kunstuddannelserne adressere dette spørgsmål. Hvis en lærer har et seksuelt forhold til en elev, bør læreren finde et andet job, og det er et ledelsesansvar at sikre, at det sker,” siger Nis Rømer.
”Det skaber støj i klasserummet, hvis en lærer har et forhold til en elev, og usikkerhed om, hvordan det kunstneriske arbejde vurderes. Desuden skaber det potentielt en kultur, hvor seksuelle og personlige grænser nemt kan overskrides,” siger han.
Se på alkoholkulturen
Forpersonerne for DBF og BKF peger endelig på, at lærere og ledere eller andre med ansvar eller en overordnet position, ikke skal drikke sig fulde sammen med elever eller ansatte.
”Erfaring siger, at det er i disse situationer, mange krænkelser sker. Vi opfordrer til, at skoler, institutioner og virksomheder ser deres retningslinjer for fest og alkohol igennem og laver nogle præcise retningslinjer, der er klare og lette at følge. Det vil være en af de vigtigste og letteste måder at skabe forandringer på og vil skabe en bedre sikkerhed både for elever/ ansatte og lærere/ ledere.”
Har du brug for rådgivning?
Henvend dig til BKF’s jurist, hvis du har brug for hjælp i en sag om sexisme i kunstlivet. Han kan vurdere, om en sag kan føres juridisk eller henvise dig til anden relevant rådgivning.#MeToo i dansk kunstliv
BKF afholdt 2018 sammen med IDOART paneldebatten ‘En ny samtale: #MeToo i dansk kunstliv’, med deltagelse af danske og svenske kunstnere. Læs om arrangementet og oplægsholderne – og lyt til oplæggene – her…