Millioner af kunstkroner forsvinder i sygehusbyggerier

03.03.21 | Nyheder

Artiklen her er bragt i fagbladet Billedkunstneren #1 2021.
Tekst: Mads Gordon Ladekarl.
Fotos og illustrationer: BØLGE. Skitse og forarbejde til aflyst kunstnerisk udsmykning, Ny Psykiatri Bispebjerg 2020, af billedkunstnerne Heidi Hove og Jens Axel Beck.

Mens billedkunstneren Anne-Sofie Overgaard i efteråret 2020 er ved at installere en udstilling, tikker en mail ind: ”Det er med beklagelse, jeg skal meddele, at det er valgt at nedjustere  kunstbudgettet. Dette er ensbetydende med, at ingen af de tre vindende kunstforslag fra kunstkonkurrencen i 2017 udføres.”

Mailen kommer fra Ny Psykiatri Bispebjergs bygherre, Region Hovedstaden. I over tre år har Anne-Sofie Overgaard planlagt sin udsmykning på det nye psykiatriske sygehus i København, og kun få måneder før hun officielt skal begynde sit kunstprojekt, bliver aftalen annulleret. Nu står den unge kunstner med en tom kalender i 2021 og 2022 og ingen mulighed for kompensation, da kontrakt endnu ikke er underskrevet.

Anne-Sofie Overgaard panikker. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Hun ringer til Billedkunstnernes Forbunds jurist, der anbefaler, at hun tager fat i bygherren. Det bliver til en kort samtale, hvor hun får at vide, at der ikke er penge til de kunstneriske projekter. I telefonen bliver Anne-Sofie Overgaard meget berørt af samtalen. Stemmen knækker, og hun lægger på. I dag ved hun imidlertid godt, hvad hun vil have spurgt om, hvis hun havde haft overskuddet.

”Hvem har talt min og kunstens sag i byggeprojektet? Det er fint, at de sætter gang i en stor konkurrence, og udvælger kunstnere, men hvem følger kunsten til dørs?” spørger Anne-Sofie Overgaard.

Anne-Sofie Overgaard er ikke den eneste, der har modtaget mailen med de nedslående nyheder. Det har Heidi Hove også, der i samarbejde med sin kunstneriske partner, Jens Axel Beck, ligeledes er udvalgt til at skabe kunst i det nye byggeri.

”Det var en stor anerkendelse for os at vinde konkurrencen. Derfor var det virkelig hårdt at løbe panden mod muren på den her måde, da det blev aflyst. Jeg tænkte, om det virkelig kan være rigtigt, at vi står helt uden rettigheder som billedkunstnere, når sådan et projekt bliver skrinlagt? Er det overhovedet noget, der kan ske i andre brancher?”

Bølge. Skitse og model til kunstnerisk udsmykning, Ny Psykiatri Bispebjerg, af Heidi Hove og Jens Axel Beck.

Storstilet kunstkonkurrence – nedskaleret kunstbudget
Vi skruer lige tiden fire år tilbage. I januar 2017 bliver syv kunstnere og en kunstnerduo indbudt til en konkurrence om at stå for at udsmykke 12 sengeafsnit i det nye sygehuskompleks ’Ny Psykiatri Bispebjerg’. Byggeriet skal påbegynde medio 2019 og stå klar senest i 2022. Hver kunstner skal udarbejde et forslag for et sengeafsnit med supplerende overvejelser om, hvordan kunstværket kan realiseres som en del af byggeriet.

Efter aflevering og præsentation af projekterne bliver to kunstnere og en kunstnerduo udvalgt til projektet: Anne-Sofie Overgaard, Elisabeth Toubro, Heidi Hove og Jens Axel Beck. De får hver især lovning på 1,5 millioner kroner til honorar og produktion. Den storstilede konkurrence er en udmøntning af Region Hovedstadens kunststrategi, hvoraf det fremgår, at op til én procent af den samlede byggesum skal gå til kunsten. I Ny Psykiatri Bispebjergs tilfælde betyder det 9,6 millioner kroner til kunsten i forbindelse med nybyggeri og renoveringsarbejde.

”Hvem har talt min og kunstens sag i byggeprojektet? Det er fint, at de sætter gang i en stor konkurrence, og udvælger kunstnere, men hvem følger kunsten til dørs?”

Men efterhånden som byggeprocessen skrider frem, viser det sig, at budgettet ikke holder. Kim Sander er projekt- og driftschef for Region Hovedstaden Psykiatri, og var i projektets første faser formand for den bedømmelseskomité, der skulle stå for at udvælge den integrerede kunst. Han forklarer:

”Kunsten var noget af det sidste, vi ville spare på. Derfor var der også gennemført besparelser på mange andre områder, før det blev nødvendigt at skære ned på kunstbudgettet. Vi fik at vide af Hospitalsstyregruppen, at det var OK at spare på kunsten, så længe vi informerede den politiske følgegruppe, fordi de rent politisk har store interesse i, at vi fik kunst ind i over projektet. Men det er virkelig ærgerligt, at det ender, som det gør,” siger Kim Sander.

”I alle byggeprojekter kigger man på, hvad man kan fjerne og tilføje i løbet af de første byggeår, uden det giver store problemer for byggeriet. Det er ærgerligt, at nogle af kunstprojekterne ikke kunne realiseres, men vi har ikke gjort noget anderledes her – det er normal procedure,” siger han.

Bølge. Detalje. Heidi Hove og Jens Axel Beck (2020).

BKF: Gammeldags tænkning
I alt skæres Ny Psykiatri Bispebjergs kunstbudget med fire millioner kroner, og er nu nede på 5,6 millioner. Pengene skal udelukkende gå til kunst i renoveringsprojektet – og altså ikke til at få kunsten ind på de nye sengeafsnit. De nye bygninger bliver således tomme for kunstneriske indtryk. Det strider mod Region Hovedstadens egen kunststrategi, hvor det bl.a. står, at ”kunsten skal integreres, så den skaber mest mulig værdi for patienter”. Hvordan hænger det sammen? Det gør det slet ikke, mener BKF’s jurist Klaus Pedersen:

”Det er højst utilfredsstillende. Selvom det samlede byggeri bliver dyrere end forventet, bør det ikke gå ud over kunsten. Det her forløb viser, at bygherren åbenbart opfatter kunsten som noget  ’ekstra’, der kan skæres væk undervejs i byggeprocessen. Det er en gammeldags måde at se på kunstens rolle og værdi i moderne, offentlige byggerier,” siger han.

Klaus Pedersen peger på, at man som bygherre i statsligt regi ikke på samme måde kan spare kunsten væk, selvom byggeriet bliver dyrere undervejs – faktisk tværtimod: Det statslige  kunstcirkulære foreskriver nemlig, at der skal bruges 1,5 procent af håndværkerudgifterne på kunst, uanset hvilke økonomiske justeringer der måtte ske undervejs af byggeriet:

”Havde sygehusbyggeri været statsligt, havde man som noget helt selvfølgeligt afsat penge til kunst. Og også overholdt sin forpligtelse og sikret, at kunstprojekterne realiseres. Kunstcirkulæret afspejler, at man fra politisk hold bredt anerkender, at kunst er en vigtig og værdifuld del af tidssvarende, offentligt kvalitetsbyggeri. Men i regionalt regi kan man altså tilsyneladende frit neddrosle kunsten undervejs, stik imod de beslutninger, der er taget politisk, om at få kunsten ind i byggeriet og ud til borgerne. Det er en beklagelig og bekymrende tendens,” siger Klaus Pedersen.

Mange regioner sparer kunsten væk
Region Hovedstaden er ikke alene om at nedskalere kunstbudgetterne, når først byggeprocesserne går i gang. Region Nordjylland og Region Syddanmark opererer med at bruge 0,5 procent til  kunst i de nye sygehusbyggerier, mens Region Midtjylland og Region Sjælland tilpasser procentandelen til kunst efter behov og arbejder ud fra et ”ad hoc”-koncept. Men selvom procentsatsen er lav, er det svært for regionerne at leve op til deres egne ambitioner. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at kunstbudgettet på det samlede byggeri bliver reduceret. Det fremgår af rapporten ’Billedkunstens Økonomiske Rum’ fra Copenhagen Business School, 2018:

De såkaldte kvalitetsfondsbyggerier, som omfatter de 16 nye supersygehuse, regionerne etablerer eller har etableret siden slutningen af 00’erne, har alle budgetteret med indkøb af billedkunst.
Men i en del af tilfældene er byggeomkostningerne blevet dyrere end forventet, hvilket har resulteret i en omfordeling af budgettet og besparelser på kunstneriske udsmykninger. I følge  beregninger i Sundhedspolitisk Tidsskrift er der sparet over 40 millioner kroner på kunstbudgetterne i kølvandet på omfordeling blandt de seks supersygehuse.

Det gør sig gældende i f.eks. Odense, hvor Region Syddanmark opfører det nye supersygehus Odense Universitetshospital (OUH). Her var målsætningen at bruge 0,5 procent af den samlede byggesum på kunst. Men kunstbudgettet blev reduceret med 10 millioner kroner undervejs, og landede i sidste ende på 16 millioner i stedet for 26 millioner kroner. Karsten Uno Petersen (S), formand for Region Syddanmarks Anlægs- og innovationsudvalg, forklarer besparelsen på kunstbudgettet sådan:

”Da der lå et færdigt projekt, kunne vi se, at det ikke kunne holde sig inden for det budget, der var – og vi ville ikke opleve at skulle fjerne etager, stuer eller andet midt i byggeriet. Derfor tog vi en tidlig sparerunde og en grundig gennemgang af projektet. Det betød, at vi fik enderne til at nå sammen, men at vi reducerede kunstbudgettet,” siger han.

Bølge. Detalje. Heidi Hove og Jens Axel Beck (2020).

Politikere bør tage ansvar for kunsten
Samme tendens fortæller kurator og kunstrådgiver Lene Laigaard om. Hun har bl.a. arbejdet med kunststrategi og integration af kunst for bygherren, Det Nye Universitetshospital Aarhus (nu Aarhus Universitetshospital, Region Midt) fra 2011 til 2017. Her oplevede hun, hvordan kunstbudgettet i det somatiske hospital blev beskåret i løbet af processen — fra hele 26 millioner kroner til 5,2 millioner kroner i sidste ende.

Hun efterlyser, at politikerne tager ansvar for kunsten – og sikrer, at der ikke skæres i kunstbudgetterne undervejs i byggeprocesserne:

”På den ene side har man djøffere og politikere, der går ind for kunst, så længe det giver positiv signalværdi. Men undervejs viser det sig, at kunsten ikke må koste noget. Jeg ser det som  manglende respekt for kunsten og for kunstnerne, når budgetter krymper på den måde,” siger Lene Laigaard.

Det er samtidig – mener kuratoren — hyklerisk, fordi regionerne er bevidste om, at kunst kan være sundhedsfremmeligt:

”På en psykiatrisk afdeling har du afskærmning, overvågning og et højt, synligt sikkerhedsniveau. Det bliver gråt, trøstesløst og koldt at opholde sig i. Borgerne i sådan en afdeling fortjener både tryghed, ro, inspiration og stimulation. Her giver kunst en form for modvægt og kan bidrage til at forkorte deres indlægningstider. Sådan ser de ansvarlige for byggeriet også på det, ifølge alle de flotte ord i visionerne, men de vil ikke tage ejerskab økonomisk og sikre, at kunsten rent faktisk realiseres,” siger hun.

Det sterile billede, som Lene Laigaard tegner, kan kunstner Anne-Sofie Overgaard genkende. I forbindelse med udvælgelseskonkurrencen vedrørende Ny Psykiatri Bispebjerg besøgte kunstnerne et psykiatrisk hospital som inspiration til deres egne projekter. En oplevelse, som satte spor i Anne-Sofie Overgaard.

”Der var en ret trykket stemning derude. Det var fuldstændig klinisk, og alt var strømlinet, så borgerne ikke kunne gøre skade på sig selv eller andre. Her kunne kunsten virkelig gå ind og gøre en forskel. Kunsten er helt vildt vigtig sådan nogle steder. Ellers bliver det som et fængsel,” siger hun.

Ingen kunst til patienterne
Tilbage på Ny Psykiatri Bispebjerg bliver der ingen kunst på sengeafsnittene, når byggeriet står færdigt om få år. Patienterne går således glip af kunstens potentielt helbredende effekter, og de fleste af de kunstnere, der har brugt tid, kræfter og penge på at forberede kunstopgaver, de var udvalgt til at løse – efterlades tomhændede. Hos Region Hovedstaden understreger driftschef Kim
Sander, at kunstnerne var informerede om, at der ikke var sikkerhed for, at kunstprojekterne kunne gennemføres. Derfor havde kunstnerne heller ikke fået en kontrakt, da det stod klart, at kunstprojekterne måtte droppes, forklarer han.

Men noget i kommunikationen gik galt. Heidi Hove og Jens Axel Beck var ”ret sikre på”, at de kunne realisere deres kunstneriske udsmykning i det nye byggeri. Og var derfor kommet meget langt i processen med at forberede udsmykningen, som skulle skabes med en stor mængde indsamlede glasskår, skyllet i land på danske og udenlandske kyster. Den kuldsejlede proces med Ny Psykiatri Bispebjerg afskrækker imidlertid ikke Heidi Hove fra at kaste sig over et lignende projekt i fremtiden. Men én ting har hun lært: Næste gang banker hun i bordet og kræver en kontrakt.

”Inden for vores fag er dårlige arbejdsforhold desværre meget almindelige. Men i fremtiden vil vi have nogle eksterne, juridiske og mere erfarne øjne med ind i processen, som vi kan gennemgå kontrakten med. Hvis ikke der foreligger nogen kontrakt fra starten, vil vi undersøge, hvordan vi kan sikre os det vederlag, som i kontrakten vedrører tabt arbejdsfortjeneste ved standsning af udsmykning inden dets iværksættelse,” siger Heidi Hove.

Samme overvejelser har Anne-Sofie Overgaard. Hun er i øjeblikket involveret i en ny udsmykningskonkurrence, hvor projektet er mindre og leveringstiden kortere. Hvis konkurrencen havde mindet om sygehusbyggeriet, ville hun have været skeptisk, fortæller hun, men hun har besluttet at kaste sine arbejdskræfter ind i projektet:

”Man må jo også stole på hinanden og på, at de her former for aflysninger ikke sker så tit. Men jeg har lært, at kontrakten skal hurtigt i hus. Og så går jeg nok fremover ind til et projekt med større bevidsthed om, at det godt kan være, at det ikke bliver til noget,” siger Anne-Sofie Overgaard.

HEIDI HOVE & JENS AXEL BECK: BØLGE
Skitse og forarbejde til aflyst kunstnerisk udsmykning, Ny Psykiatri Bispebjerg 2020. Udsmykningen består af tusindvis af glasstykker, indsamlet på kyststrækninger, hvor de er skyllet i land, afrundede og finslebne af havets bølger. Glasstykkerne skulle placeres i vinduespartierne ud mod patienthaverne, hvor de kunne danne en mild, changerende bølge i alverdens unikke former og farver. Når sollyset rammer ruderne, kaster bølgen et spil af blidt changerende lys-nuancer ind i rummet og bringer erindringer om hav, strand og vind med sig ind på hospitalet.

 

close

Nyt fra BKF direkte i din indbakke

Gå ikke glip af nyt fra Billedkunstnernes Forbund. Hvis du tegner abonnement, kan du få seneste nyt i din indbakke kl. 15.00 samme dag, som det er publiceret på bkf.dk.

*Jeg giver samtykke til, at BKF indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at udsende nyhedsbreve.