Identitetspolitik er ikke et større problem på Det Kgl. Danske Kunstakademi end på andre uddannelsesinstitutioner. Men der har manglet en synlig og handlekraftig ledelse, som har kunnet tage ansvar for håndteringen af bl.a. identitetspolitiske episoder.
Det konkluderer en ny undersøgelse af undervisningen, studiemiljøet og organisationskulturen på Kunstakademiet, som kulturminister Joy Mogensen (S) bestilte i november og som nu er sendt til Folketingets partier.
“Der er ikke fundet belæg for en konklusion om, at Kunstakademiet er præget af problemer ud over, hvad der almindeligvis kan opleves i tilsvarende offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Universitære institutioner er integrerede dele af det store samfund, og de diskussioner og emner, der fylder i det offentlige rum, slår selvfølgelig igennem på vores uddannelsesinstitutioner,” lyder det bl.a. i rapporten.
Politikerne bad i efteråret kulturministeren redegøre for forholdene på akademiet, der den seneste tid har været centrum for flere sager med stor, negativ mediebevågenhed, senest den omdiskuterede buste-happening, hvor en gipsbuste af Frederik V blev skubbet i Københavns Havn i protest mod kolonialisme og racisme.
BKF: Grundig og konstruktiv rapport
Den nye rapport bygger på interviews med 31 ansatte og studerende på Kunstakademiet og er udarbejdet af professor i organisation og ledelse Jan Molin fra CBS og partner i konsulenthuset Mobilize Strategy Consulting, Christian Tangkjær. Og den er et positivt og vigtigt bidrag til debatten om Kunstakademiet, mener Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF):
“Rapporten er grundig og konstruktiv og bekræfter det, vi hører fra både ansatte og studerende på Kunstakademiet: Der er tale om en institution, hvor arbejds- og studiemiljø er presset af mange år med besparelser og en krævende proces i forbindelse med at få uddannelsen tilpasset Bologna-aftalen. Samtidig peger rapporten på, at det er brug for en mere tydelig ledelse på akademiet,” siger han.
Bestyrelse eller direktion
Rapportens forfattere anbefaler ikke direkte, at der etableres en bestyrelse på akademiet, men peger derimod på behovet for en direktion bestående af flere personer, der tager ansvar for akademiets drift og udvikling.
Og en bestyrelse er da heller i sig selv et svar på alle akademiets udfordringer, understreger Nis Rømer.
“Kulturministeren har tidligere meldt ud, at kunstakademiet skal have en bestyrelse, og det bakker BKF op. Men en sådan bestyrelse skal sammensættes sådan, at akademiets mål og retning i højere grad kommer fra akademiet selv og har faglighed i fokus. Omdrejningspunktet skal være sikring af et godt studie- og arbejdsmiljø for elever og undervisere – med den kunstneriske produktion og praksis i centrum. Der er stadigt brug for at gentænke MFA-delen og arbejde mere på tværs og mindre i siloer, så de studerende kan trække på forskellige fagligheder og få flere perspektiver med sig på uddannelsens afsluttende del. Alt det understøtter rapporten, som jeg håber vil blive læst af alle, der interesserer sig for Kunstakademiets fremtid og udvikling,” siger han.
Misvisende mediebillede
Politikere og medier har de seneste måneder tegnet et billede af akademiet som stærkt styret af såkaldt identitetspolitiske hensyn. Det billede afkræfter rapporten:
“Kunstakademiet er ikke en institution, “der er i ’krise’ endsige i usædvanlig grad præget af problemer”, lyder det i rapporten, der også noterer at:
”Lidt sat på spidsen befinder Kunstakademiet sig i en situation, hvor det ikke synes at være ’problemerne’ der er problemet – men snarere den måde mange taler om og positionerer sig i forhold til problemerne både internt og eksternt.”
Studerende Marina Dubia i arbejde på Kunstakademiets udstillingssted Q. Foto: Anabela Veloso.
De udfordringer, akademiet står overfor, er ikke blevet håndteret ordentligt, fordi der har manglet en tydelig ledelse, konkluderer rapporten:
“Kunstakademiet repræsenterer således en udtalt mangel på ledelseskraft og kompetencer til at styre pædagogiske-ideologiske processer (…) Dette er ikke isoleret set bare et spørgsmål om, hvad rektor kan og gør, eller måske snarere undlader at handle på. Det er mere fundamentalt et udtryk for en bred kollegial fortielseskultur, hvor det generelle ledelsesvakuum producerer så meget usikkerhed, at de ansatte ikke træder i karakter.”
Det betyder bl.a. at akademiet ikke har taget hånd om »krænkelser, der stigmatiserer enkeltstuderende«, lyder det videre i rapporten.
Brug for oprydning i organisationen
Rapportens forfattere peger på, at den tomme rektorstol bør besættes af en kandidat, der mestrer ledelse og organisering, og som kan samle studerende og undervisere om at udvikle en fælles ambition for akademiets udvikling. Og at der er brug for at rydde op i uddannelsens mange råd og nævn på skolen, så det er klart, hvor studerende og ansatte kan gå hen, hvis de vil have indflydelse.
»En reduktion af kompleksiteten vil løsne op for en del af de frustrationer, der opstår aktuelt, og ikke mindst modvirke en snigende passivitet og ansvarsforflygtigelse«, står der i rapporten.
Kulturminister: Ny rektor, ny start
I anledning af offentliggørelsen af rapporten siger kulturminister Joy Mogensen i en pressemeddelelse:
”Den eksterne rapport har afdækket ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer på Kunstakademiet og viser med al tydelighed, at der er behov for en ny start. Første skridt bliver ansættelsen af en ny rektor for Kunstakademiet. Jeg har allerede bedt et udvalg se på, hvordan vi kan styrke ledelseskraften på de kunstneriske uddannelser. Jeg ser frem til at få udvalgets anbefalinger til, hvordan vi får sammensat kompetente bestyrelser med et højt kunstnerisk niveau, der kan sikre faglig ledelse, medindflydelse til de studerende og styrke det kunstneriske håndværk.”
Baggrund: Undersøgelse af Kunstakademiet
Kulturministeren bad i efteråret om en ekstern rapport om ledelsen og de organisatoriske udfordringer på Kunstakademiet. Rapporten er offentliggjort 16. marts 2021 og bygger på en række interviews med ansatte og studerende på Kunstakademiet.Rapporten beskriver et egentligt “ledelsesvakuum” med et uklart organisationshierarki præget af knopskydning af nye fora, hvilket har forårsaget et tab af beslutningskraft i organisationen. Rapporten peger på, at udfordringerne kan afhjælpes ved en klar og handlekraftig ledelse og en gentænkning af institutionens rygrad af beslutnings-, diskussions- og mødefora.
Ministeren anmodede i februar 2020 et udvalg om at analysere de ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer på de kunstneriske uddannelser. Udvalget skal komme med sine anbefalinger og modeller for fremtidig ledelse og organisering af uddannelserne til oktober 2021.
Læs ‘Rapport om institutionsinterne forhold på Det Kgl. Danske Kunstakademi’ her…