Ny udgave af Billedkunstneren er på gaden

13.09.18 | Nyheder

Fagbladet Billedkunstneren er netop udkommet. Her kan du læse om maler Anne Sofie Meldgaard, der for ni år siden valgte at flytte fra København til Bornholm med sin familie. For hende har flytningen ikke kun været et forsøg på at få mere ro. Det har også været et forsøg på at generobre, hvad det vil sige at være kunstner.

Du kan læse historien her:

Billedkunstneren undersøger også, om kunst kan være med til at udvikle og skabe ny fortælling i almene boligområder? Fire billedkunstnere har fået base i Værebro Park for at finde svaret, når kunsten møder beboerne.

Læs mere i artiklen her:

Du kan også læse om, at visningsvederlagsordningen, der skal sikre, at danske kunstnere får betaling, når de udlåner deres værker til museer og kunsthaller, virker efter hensigten. Det viser en ny undersøgelse, der har kortlagt de 148 institutioner, der er omfattet af ordningen.

Historien kan du læse her:

Og i BKFs formand Nis Rømers leder kan du bl.a. læse om vigtigheden af armslængeprincippet i kølvandet på sommerens debat om, hvorvidt politikere skal have lov til at blande sig i kunstindkøb.

Du kan læse mere i lederen her:

Billedkunstneren kan i sin helhed læses her, hvor du også kan få fagligt servicestof om bl.a. aktuelle ansøgningsfrister og efteruddannelsestilbud.

God læselyst!

 

close

Nyt fra BKF direkte i din indbakke

Gå ikke glip af nyt fra Billedkunstnernes Forbund. Hvis du tegner abonnement, kan du få seneste nyt i din indbakke kl. 15.00 samme dag, som det er publiceret på bkf.dk.

*Jeg giver samtykke til, at BKF indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at udsende nyhedsbreve.