Kunstnerne leverer hele grundlaget for kunstmuseernes økonomi. Kunstmuseerne må komme ind i kampen og sørge for at honorere kunstnerne for deres arbejde, lyder meldingen fra Billedkunstnernes Forbund i anledning af den seneste tids debat i medierne om den dårlige betalingskultur i kunstlivet.
Mediernes fokus på billedkunstneres gratis arbejde begyndte denne gang 5. november i Radio24syv, som tog udgangspunkt i kunstmediet Idoart.dk’s undersøgelse af kunstneres lønvilkår fra tidligere i år.
Radio24syvs journalister har talt med 40 kunstnere, der fortæller, at de har erfaringer med at arbejde gratis, også på statsligt støttede udstillingssteder. Kun en enkelt kunstner ønsker dog at stå frem, resten frygter at skade deres karrieremuligheder ved offentligt at fortælle om de dårlige arbejdsvilkår i kunstlivet.
Oversigt med links til samtlige indslag om kunstneres gratis arbejde i Radio24syv her…
Museer vil ikke betale
Vejle Kunstmuseum er et af udstillingsstederne, der har bedt kunstnere arbejde gratis, fremgår det af Radio24syvs indslag. Kunstmuseet Aros et andet.
Aros har udtalt til Radio24syv, at museet ‘af princip’ ikke betaler udstillingshonorar til kunstnerne. Til Jyllands-Posten siger AROS desuden, at det ikke skal være ‘en pengemaskine’ at udstille på museet.
BKF er stærkt kritisk over for Aros’ praksis og vil nu indkalde museet til et møde om sagen.
Visningsvederlag er ikke nok
Aros forsvarer sig med, at der udbetales det lovpligtige visningsvederlag til kunstnere, der udlåner værker. Men vederlaget udbetales af Statens Kunstfond og ikke af det enkelte museum. Og BKF’s formand Nis Rømer mener, at visningsvederlaget ikke er en tilstrækkelig ydelse:
“Statens Kunstfond administrerer et udstillingsvederlag, men det er ikke museet, der har penge op af lommen der. Det er typisk mindre beløb, som kunstnerne altså ikke kan leve af,” siger han til Jyllands-Posten.
Nis Rømer påpeger endvidere, at museet ofte beder kunstnerne om gratis at bruge tiden på at holde møder, inspicere stedet, sende værket af sted, hænge det op, skrive udstillingstekst eller lave omvisninger. Den udlægning kan Aros’ overinspektør Lise Pennington imidlertid ikke genkende. Hun siger til avisen:
“Det er ikke særlig tit, at kunstnerne laver mere end at udlåne værket. Vi laver udstillingsplanen, og den kan de så nikke ja til. De går jo ikke og knokler her, men kommer og godkender, når vi har designet udstillingen, malet væggene, hængt alting op samt skrevet tekster og bøger. Hvis vi beder dem om at lave en performance, være med i en talk eller sådan noget, bliver de naturligvis betalt for det.”
Eksponering er ikke tryllestøv
Lise Pennington gør desuden opmærksom på, at når en dansk kunstner viser sine værker på Aros, stiger de ofte tre-fire-fem gange i værdi. Men Nis Rømer og BKF mener ikke, at den potentielle værdistigning kan bruges som en form for betaling:
“Sådan kan man ikke gøre det op. Museet kan ikke nøjes med at sige, at det kaster tryllestøv over værkerne. Tryllestøv kan man ikke leve af. Kunstnerne kan her og nu ikke leve af mulige værdistigninger. Museerne skal selvfølgeligt betale kunstnerne et honorar.”
Brug BKF’s standardkontrakter
BKF arbejder for at forbedre betalingskulturen i kunstlivet. Forbundet anbefaler, at man altid anvender BKF’s standardkontrakter, når man indgår aftaler om f.eks. udstillings- og udsmykningsopgaver.
Find BKF’s standardkontrakter her…
Find BKF’s vejledende priser (tariffer) her…
Læs om reglerne for visningsvederlag og se, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, her…
Foto af Aros øverst: Anders Trærup.