Open Call: Sted- og landskabsintegreret kunst til DSB

10.06.24 | Open Call

De grønne værksteder, Århus Logistikparken

Deadline for aflevering af idéoplæg: 14. november, 2024

Baggrund

DSB tager hul på en ny æra med eldreven togdrift. Frem mod 2030 udskifter DSB over 100 eldrevne tog for at bidrage til en mere klimavenlig togtrafik i Danmark. I den forbindelse skal DSB bygge nye værksteder, der skal kunne vedligeholde og klargøre disse nye el-tog.

Hovedværkstedet er placeret i Brabrand vest for Århus. Værkstedet skal huse både DSB og Alstoms administrations- og velfærdsfaciliteter samt komponentværksteder, lager og 8 spor til togvedligeholdelse inde i bygningen. Det samlede anlæg rummer tillige 4 udvendige spor til daglig rengøring og klargøring af tog, en bygning dedikeret til hjulafdrejning samt øvrige, nødvendige servicefunktioner. DSB har høje ambitioner for en mere bæredygtig fremtid og har derfor valgt at udforme anlægget, så det kan opnå DGNB Platin som er en bæredygtigheds-certificering på højeste niveau.

Beskrivelse af den kunstneriske opgave

DSB ønsker at indarbejde bygnings- eller landskabsintegreret kunst, som afspejler bygningens funktioner, dens omgivelser, brugere og nærområdet som anlægget er placeret i. Der kan være tale om et eller flere værker. Kunsten skal være stedsspecifik og i harmoni med arkitekturen og landskabet. Værket elle værkerne skal integreres på stedet, og formidle historien om anlæggets funktioner samt afspejle den mulige fremtidige udvikling inden for transport. Hermed inviterer vi kunstnere, unge såvel som erfarne til at deltage i en åben konkurrence.

Et DSB-værksted er en unik arbejdsplads med højt specialiserede arbejdsgange hvor hvert enkelt område er optimeret til de påkrævede reparations- og vedligeholdelsesopgaver som er påkrævet for at optimere driften af tog til bedste for den offentlige transport. DSB er som virksomhed en del af den danske historie og på den måde en del af tusindvis af menneskers dagligdag, hvilket ligeledes bør afspejles i værkerne. Kunsten må gerne være et vartegn for området og på den måde være et lokalt løft med et kulturelt bidrag til lokalsamfundet.

Idéoplæg

Idéoplæggene/skitseprojekterne skal formidle en kunstnerisk idé, give et klart indblik i tilgangen til værket samt underbygge relationen til stedet og de særlige funktioner som kendetegner området. Konkurrencen bliver todelt og starter med en åben konkurrence med idéoplæg. De indkomne forslag vil blive vurderet af dommerkomitéen iht. afsnit om Proces hvorefter tre kunstnere vil blive udvalgt til en videre bearbejdelse af deres skitseprojekt. Et eller flere værker vil blive valgt som det endelige kunstværk.

Proces

Fase 1

Det er en åben idékonkurrence hvor alle må deltage. Alle ansøgninger inkl. bilag skal fremsendes digitalt.

Forslag til afleveringsform til idéoplæg:

• En overordnet beskrivende idé/overvejelse på maks. en A4-side.

• Relevant billedmateriale på maks. tre A4-sider f.eks. skitser, referencebilleder, tidligere arbejder, inspirationsbilleder.

• En kort beskrivelse af tilgangen til opgaven på maks. en A4-side, der beskriver f.eks. samarbejde med relevante aktører, arbejdsmetoder mm.

• CV, på maks. en side

Tre udvalgte kunstnere bliver inviteret til at udføre et detaljeret skitseforslag. De tre udvalgte kunstnere vil blive honoreret med 50.000 kr. hver for at viderebearbejde deres idéoplæg.

Læs mere om de andre faser her.

Hvem kan deltage?

Det er en åben konkurrence, og der kræves ingen særlig indbydelse for at deltage. Professionelle, up-and-coming kunstnere, studerende, arkitekter eller andre, der beskæftiger sig med kunst, kan deltage i konkurrencen.

Konkurrencesproget er dansk, men der kan ansøges på engelsk.

Tidsplan

Torsdag d. 15. august, 2024 inviteres alle interesserede deltagere til åbent hus på byggepladsen. Her vil husets arkitekt Morten Ursø (Gottlieb Paludan Architects) fortælle om byggeriet, arkitekturen og de landskabelige principper på stedet. Han ville så vidt muligt svare på spørgsmål om muligheder for tilpasning i forhold til kunsten. Det vil være muligt ved henvendelse til Stacey Hemmingsen at få udleveret detaljerede tegninger af området samt bygningerne.

Kontakt og Tilmelding:

Tilmelding til åbent hus-arrangement skal ske via mail til Morten Ursø (mu@gottliebpaludan.com). Oplys fuldt navn, mail og telefonnummer.

15. august, 2024: Åbent hus kl. 12-14 på Rosbjergvej 100, 8220 Brabrandt

14. november, 2024: Deadline for aflevering af idéoplæg

12. december, 2024: Annoncering af deltagerne til 2. runde. Tre kunstnere inviteres til at lave detaljeret skitseforslag

Mere information

I vedhæftede dokument, som kan downloades her, kan du finde mere information om:

  • Designparametre
  • De tre projektfaser
  • Tidsramme
  • Billeder og kort over hovedværkstedet

Alle konkrete spørgsmål stilles til konkurrence- ansvarlig Stacey Hemmingsen (sth@gottliebpaludan.com , tlf. 4171 8293)

Forslag skal indsendes via mail til Morten Ursø (mu.@gottliebpaludan.com)