Open Call: Udstil i Mellemrummet på Godsbanen

18.03.24 | Open Call

Godsbanen vil gerne give lokale kunstnere mulighed for at organisere udstillinger i Mellemrummet.

Mellemrummet er et lille (ca. 24 m²) udstillingssted på Godsbanen, hvor lokale kunstnere kan afprøve nye ideer, koncepter og eksperimenter.

Se billeder af og mere info om Mellemrummet

Alle udtryksformer er velkomne, men det er vigtigt, at ansøgningerne/værkerne forholder sig til rummet.

Vi værdsætter, hvis udstilleren arrangerer fernisering, artist talk, gennemgang af værker, performance eller på anden måde interagerer med resten af huset i forbindelse med udstillingen.

SPØRGSMÅL?
Dorte Kerstens
dorte@godsbanen.dk
+45 2299 2443

DET PRAKTISKE:

Udstillingsperioderne:

December / januar / februar 2024-2025
Marts / april / maj 2025
Juni / juli / august 2025
September / oktober / november 2025

BEMÆRK:

Der kan ikke monteres direkte på væggene. Der er galleriskinner og ophæng til rådighed.
Der kan udstilles på væggene eller fra loftet.
Udstillingerne er tilgængelige for alle i mandag-fredag kl. 8-16 eller aftale med Godsbanens Bygningsdrift (på Kunstners ansvar).

GODSBANEN TILBYDER:

To timers gratis teknisk bistand i forbindelse med op- og nedtagning – yderligere kan tilkøbes efter aftale.
Omtale på egne kanaler:
Hjemmeside
Eksternt nyhedsbrev
SoMe
Hjælp til formidling.
Information om mulighed for støtte fra fx Initiativpuljen.
Mulighed for interaktion med husets øvrige aktiviteter og aktører.
Honorar til kunstner: 3.000 kr alt inkl.

KUNSTNER HAR SELV ANSVAR FOR:

Praktisk og økonomisk ansvar for transport, ophængning, nedtagning og fernisering.
Aftaler om teknisk bistand. Aftaler indgås senest 14 dage i forvejen og omfang præciseres.
Kontakt med Bygningsdrift om ekstra åbningstider.
Ansøgningerne behandles af et kunstfagligt udvalg bestående af:

Aarhus Billedkunstcenters leder, Kirstine Schiess Højmose
Kunsthåndværker, Astrid Skibsted
Medlem af kunstnerforeningen Corporum, Mikkel Kaldal
Godsbanens direktør, Marianne Grymer Bargeman

ANSØGNING:

Udfyld ansøgningsskema mandag d. 15. april 2024 kl. 12.00.

Hermed bekræfter du også, at du er indforstået med de praktiske betingelser.
Der må forventes en behandlingstid på ca. to måneder.

Læs mere her

Billede: Mellemrummet med Mormors udstilling (2012)