Der er nu mulighed for at ansøge om et gratis tværkunstnerisk præsentations- og kritik klasse forløb for unge kunstnere mellem 18-25, som arbejder indenfor billedkunst, litteratur, film og lydkunst.
Co-Studio er for dig, der interesserer dig for at arbejde med billeder, tekst, film og lyd i din kunstneriske praksis. Du får mulighed for at teste og diskutere dine kunstneriske ideer i et underviserstyret forum sammen med andre unge kunstnere. Gennem deltager præsentationer og forskellige kritikformer, øves du i at fremvise, aflæse og diskutere værker og procesmaterialer.
I Co-Studio er der plads til at eksperimentere med flere udtryksformer og medier. Der er fokus på at undersøge, hvad der sker i mødet mellem forskellige kunstfelter og at eksperimentere med hydridformer af sprogligt, visuelt og lydligt materiale.
Co-Studio afholdes via Københavns Kunstskole, i fælleslokale på Nørresøgade 43, Kbh K. og ledes af billedkunstner Elsebeth Jørgensen, der selv har stor erfaring med tværkunstneriske samarbejder.
Alle har mulighed for at ansøge om at deltage gratis i forløbene i Co-Studio, du skal blot være mellem 18-25 år, og arbejde med et af de kunstneriske felter som billedkunst, film, tekst eller lydbaseret kunst.
Uddybende information om forløb og ansøgningskrav: her