Samtale om krydsfeltet mellem kunst og arkitektur med fokus på klima

13.06.22 | Events

Art Hub Copenhagen og Copenhagen Architecture Festival inviterer tirsdag den 14. juni kl. 17.00-19.00 til årets anden samtale om krydsfeltet mellem kunst og arkitektur, denne gang med fokus på klima. Arrangementet vil blive moderet af forperson for Billedkunstnernes Forbund, billedkunstner Marie Thams.

Arrangementet finder sted Halmtorvet 27 i København.

Ursula von der Leyen har sagt det i forbindelse med lanceringen af The New European Bauhaus: Kunsten og arkitekturen er vigtige faktorer i den bæredygtige omstilling!

Klimakrisen er vor tids største udfordring. Men hvordan forholder de to kunstarter sig til den – og hvordan bidrager de med løsninger, sammen og hver for sig? Hvor findes de gode eksempler?

Mød bl.a. landskabsarkitekt Kristine Jensen, bygningsarkitekt MAA Søren Pihlmann og billedkunstner Camilla Nørgård.

Arrangementrækken arrangeres i samarbejde med Billedkunstnernes Forbund og Arkitektforeningen og er venligst støttet af Statens Kunstfond.

Foto øverst: Art Hub Copenhagen af Pihlmann Architects