Nis Rømer. Foto: BKF.
Af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)
Denne lederartikel er bragt i Fagbladet Billedkunstneren september 2021.
Mens vi forhåbentligt går mod mere normale tilstande i samfundet og i kunstlivet, er der grund til at reflektere over, hvor vi står. BKF har derfor lavet en medlemsundersøgelse om, hvordan kunstneres arbejdsliv, økonomi og mentale helbred har været påvirket af snart halvandet år med coronarelaterede restriktioner, nedlukninger og hjælpepakker. Det er et komplekst billede. For nogen har det givet ro og mulighed for koncentration, for mange har det været et enormt pres med hjemmeskoling, usikkerhed om økonomi og aflysning af udstillinger.
Der er ikke meget, der kan opveje, at et værk eller en udstilling, som man måske har arbejdet på i årevis, ikke bliver vist og diskuteret i offentligheden. Medlemsundersøgelsen viser, at de små og irregulære økonomier, der er sat sammen af mange forskellige indtægtstyper, og som kan variere meget fra år til år, har passet dårligt i de hjælpesystemer, politikerne lavede. Det flugter også med, hvordan BKF agerede undervejs i krisen: Vi pressede på for at få indført lavere indtægtsgrænser, og for at få lanceret legater fra Statens Kunstfond, der var helt uafhængige af indkomst. Og vi er heldigvis kommet igennem med meget af det, vi lobbyede for.
Foto øverst: Nicolai Howalt: Light Break. Fra Synliggørelser på Den Frie, som var blandt de mange corona-nedlukkede udstillinger i 2020. Foto: David Stjernholm.
Jeg tror dog, vi kommer til at opleve kunstneriske senfølger af coronakrisen i den kommende tid. Min oplevelse er, at det stadig er svært at trække folk til udstillinger, både på de store institutioner og på de alternative og kunstnerdrevne udstillingssteder. Danske kunstnere har altid været gode til at arbejde internationalt, og har gennem de internationale netværk løftet sig til et internationalt niveau og skaffet internationale opgaver. Det har ikke i samme grad været muligt under krisen, og det, tror jeg, vil tage tid at genopbygge. Og så er der hele det kunstneriske og økonomiske efterslæb. En kunstnerisk produktion er ofte år undervejs. Produktionskæder er brudt. I BKF vil vi arbejde politisk for, at kunstlivet får et godt afsæt for at genoptage den kunstneriske samtale med ny intensitet – både mellem os kolleger og i den brede offentlighed.
Et trygt og godt arbejdsmiljø kan være svært at opretholde, når rammerne og ansættelsesformen er flydende, og der ikke er en entydig arbejdsgiver, sådan som det ofte er tilfældet i kunstverdenen. Det er en vigtig diskussion, som kunstnerne Yvette Brackman og Bettina Camilla Vestergaard rejser i en af artiklerne her i bladet. Om, hvordan vi agerer, når de sociale spilleregler omskrives, og kulturen skal ændres. Og om at styrke respekten og empatien i vores branche. Der er tale om ændringer, som vi ikke kan lovgive os til, men vi kan komme det nærmere, når vi sammen tager de svære og nogle gange konfliktfyldte samtaler. I BKF’s bestyrelse holder vi vedvarende fokus på ligestilling, arbejdsmiljø og de store forandringer, der sker i disse år. Kulturforandringer kommer, når vi insisterer på at gøre os selv og hinanden klogere – også på tværs af generationer
I efteråret er der mange dagsordener, der skal følges og reageres på: Bæredygtighedsdagsordenen for det kunstneriske område skal konkretiseres. Kulturministeriets undersøgelse om reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser ventes klar til oktober. Vi kommer til at sætte fokus på kunstnerisk forskning med et seminar og ny BKF-politik. Sammen med andre kunstnerorganisationer vil vi opbygge mere viden og data om billedkunsten.
Vi glæder os også til at samarbejde med den nye kulturminister; Ane Halsboe-Jørgensen, om at styrke rammerne for kunsten – god læselyst!