Politimordet på George Floyd og sommerens store, folkelige Black Lives Matter-protester i både Europa og USA har fået diskussioner om racisme og manglende repræsentation af ikke-hvide personer i kunstlivet til at blusse op igen. Derfor sætter Billedkunstnerens septembernummer fokus på hvidhed i dansk kunstliv.
“Der er meget, som er støbt i giftige rammer; rammer vi alle burde være med til at ændre.”
Sådan siger den nyuddannede billedkunstner Eliyah Mesayer i septemberudgaven af Billedkunstneren, der netop er udkommet.
Sammen en række kunstnerkolleger, kunstchefer og kulturforskere reflekterer Mesayer i den nye udgave af BKF’s fagblad over, hvordan det står til med repræsentationen af ikke-vestlige kunstnere i dansk kunstliv, og hvad der kan gøres for at styrke mangfoldigheden.
I bladet finder du – udover interviewet med Eliyah Mesayer – interviews med billedkunstnerne Martin Brandt Hansen og Dina El Kaisy Friemuth, direktør Mikkel Bogh fra Statens Museum for Kunst, chef på Kunsthal Charlottenborg Michael Thouber, samt kulturforskerne Moritz Schramm og Sabrina Vitting-Seerup. Her kan du læse et uddrag af artiklen:
Farshad Farzankia: Whirling or Dancing, Episodes or Chapters (2018/19). 240 x 190 cm, acrylic and oil stick on canvas.
Læs: Refleksioner over hvidhed i dansk kunstliv
Artiklerne om hvidhed i kunstlivet tager bl.a. afsæt i en undersøgelse, foretaget af kunsthistorikeren Claudine Zia, der viser, at kun 12% af soloudstillingerne på toneangivende kunstmuseer og kunsthaller herhjemme er skabt af kunstnere med ikke-vestlig baggrund. Det på trods af at kunstinstitutionerne profilerer sig på at vise et bredt udsnit af både dansk og international samtidskunst.
I Billedkunstneren fortæller Claudine Zia om baggrunden for undersøgelsen, som blev offentliggjort tidligere i år på kunstplatformen IDOART.dk:
Læs: ‘Vi går glip af vigtige historier’
Faranak Sohi, MaskeToho, Glasperler, syet og limet på maske. Kunsthal Brantebjerg, 2020.
Kunstnerne og coronakrisen
Coronakrisen har vist, hvor stort behovet er for facts om arbejdsvilkårene i kulturlivet og for viden om kunstens og kulturens samfundsværdi. Er tiden derfor inde til at etablere Kulturens Analyseinstitut?
Det har Billedkunstneren spurgt Folketingets kulturordførere om.
Læs: Rundspørge om Kulturens Analyseinstitut
I bladet kan du også læse stort interview med kulturpolitisk forsker Nanna Kann-Rasmussen, der giver sit bud på, hvorfor Danmark i modsætning til vores nordiske lande stadig ikke har et Kulturens Analyseinstitut. Hun siger bl.a.:
”Herhjemme ser politikerne kulturlivet som en butik, hvor borgerne er kunder, der skal have noget for skattekronerne. I flere af vores nabolande ser man i højere grad kultur som en central immateriel værdi i velfærdssamfundet, som alle skal have lige adgang til. Disse meget forskellige kultursyn gennemsyrer kulturlivet og dets institutioner, fra det ministerielle niveau ud til forskningsmiljøet og kulturinstitutionerne.”
Billedkunstneren bringer som sædvanlig desuden masser af kunstpolitiske nyheder, ansøgningsfrister og servicestof for billedkunstnere.
Som medlem af Billedkunstnernes Forbund får du bladet tilsendt med posten – du kan også abonnere på bladet ved at sende en mail til redaktionen: mk@bkf.dk
Abonnement koster 300 kr. for fire årlige udgivelser.
Bladet kan også læses online her…
Find alle tidligere udgivelser af Billedkunstneren i arkivet…