Hvordan kan vi tænke billedkunsten med ind i den genstart af samfundet, som sættes i gang i kølvandet på coronakrisen? Det drøfter BKF’s formand Nis Rømer i en række samtaler med partiernes kulturordførere.
Samtalerne tager afsæt i BKF’s genopretningsplan for kunsten under COVID-19, hvor BKF giver 9 konkrete bud på, hvordan billedkunsten kan være en værdifuld medspiller i bl.a. den grønne omstilling, renoveringen af den almene boligsektor og i kommunernes bygge- og anlægsudvikling.
I den nyeste samtale, som kan ses og lyttes på BKF’ Vimeokanal og her nedenfor, drøfter Nis Rømer BKF’s forslag med Radikale Venstres kulturordfører Zenia Stampe.
Hun siger bl.a., at coronakrisen har skabt nyt fokus på værdien af kunst og kultur, men også på de dårlige vilkår, særligt billedkunstnere arbejder under:
“Det står klart, at jeres del af kunstlivet er den del, som er hårdest ramt, simpelthen fordi billedkunstnere tjener mindst. Der er brug for politisk prioritering. Billedkunstnere lever på vilkår, som vi ikke kan være bekendt.”
Se også: Nis Rømer i samtale med SF’s kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk…
Kunsten skal med
Zenia Stampe og Radikale Venstre tager imod BKF’s opfordring til at tænke billedkunsten med ind i den genstart af samfundet, som sættes i gang i denne tid. Det giver rigtig god mening – ikke mindst når det gælder klimapolitik, mener Zenia Stampe, der udover at være de Radikales kulturordfører også er partiets ordfører på natur- miljø- og fødevareområdet:
“Kunsten kan spille en vigtig rolle i hele den grønne omstilling, vi står overfor. Vi ser allerede, hvordan klimapolitik ikke kun handler om teknologiske løsninger, men også om æstetik, natursyn og de valg, folk træffer i hverdagen. Jeg tror, I peger på noget helt rigtigt, når I opfordrer os til at tænke billedkunsten med ind i andre politikområder. For kulturpolitik er ikke kun noget, der foregår i Kulturministeriet, det rækker ind over en lang række andre samfundsområder, f.eks. Undervisningsministeriet. Som miljøordfører kan jeg tage nogle af jeres idéer med ind i de forhandlinger, jeg har dér, men jeg vil også prøve at få kunsten på dagsordenen ovre hos f.eks. uddannelses- transport- og boligordførerne,” siger hun bl.a. i videosamtalen med Nis Rømer.
Betal for visning af kunst i offentlige rum
Et andet af de punkter i BKF’s genopretningsplan for kunsten, som Zenia Stampe hæfter sig ved, handler om Visningspenge. I coronakriseplanen foreslår BKF at indføre en ordning, som sikrer billedkunstnere betaling for visning af de værker, staten og kommunerne har indkøbt til visning i offentlige rum.
En sådan ordning har man i Sverige, hvor den såkaldte Individuelle Visningsersättning udgør en væsentligt del af mange billedkunstneres økonomi: I 2018 fordeltes små 60 mio. svenske kroner til ca. 4.200 billedkunstnere i Sverige via ordningen.
“Det er et interessant spor at arbejde videre med, for der er ingen tvivl om, at der er brug for at skabe en mere bæredygtig økonomi for billedkunstnere. Hvis man nu kunne finde 50 mio kr.til en sådan ordning, ville det være god investering. Så kunne vi betale noget mere for den kunst, der bliver lavet, sådan at billedkunstnerne kunne fokusere på deres kunst, i stedet for at arbejde som handicaphjælpere for at få råd til huslejen. Som det er nu, har vi et økonomisk system, som gør det umuligt at leve som billedkunstner, med mindre man er en af de 25, der tjener mest. Det er uholdbart, og I har også været gode til at sætte lys på det med undersøgelser og løsningsforslag. Som politikere har vi et ansvar og en mulighed for at skrue det sammen på en anden måde. Og jeg tror, at vi her kunne finde inspiration fra Sverige,” siger Zenia Stampe.