Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud dér, hvor værkerne skabes?
Af Anne Sofie Meldgaard (tekst og foto), Fagbladet Billedkunstneren #2 2024
Når jeg er i mit atelier, har jeg en følelse af, at alt er muligt. Det er her, jeg skaber mine drømme og mit liv. Det er her, jeg også forsøger at få enderne til at mødes. Det er både et mentalt og fysiske rum. Det er også her, jeg modtager kollegaer og kunstinteresserede på atelierbesøg såvel som købere, og så er det også her, mine børn har leget og er vokset op. Jeg nyder at kunne åbne op og modtage forskellige mennesker fra forskellige steder i verden, ligesom jeg elsker at kunne lukke min dør og fordybe mig i arbejdet.
Motiverne til malerierne udspringer af hverdagslivet. Stueplantens sammenhæng med den vilde natur,
som vi hele tiden vil kultivere og forsøge at begribe for at forstå̊ det, vi kommer fra. Planten i krukken viser en kontrast mellem det vilde og det kultiverede. Naturen og dyrelivet omkring mig er blevet en vigtig og integreret del af mit liv som jeg hver dag nyder at opleve i al sin diversitet og kontrast.
Atelieret er placeret midt i mit hjem, en tidligere stationsbygning, oprindeligt tegnet af arkitekten Kaj Fisker. Åløse Trinbræt hed togstationen, opført i 1916 på Bornholm ved Almindingen. Her har jeg boet og arbejdet siden 2009. Værkstedet er cirka 30 kvadratmeter. Jeg trives med at have det hele samlet under ét tag. Det hele smelter sammen og føles som ét liv, et liv med kunsten i fokus på godt og ondt.
Malerierne, jeg arbejder på, hænger på skruer i væggen. Jeg kan lide, at fladerne er synlige i rummet og at rummet er enkelt, overskueligt og simpelt indrettet. De ting, som findes i atelieret, er der, fordi de bliver anvendt. Overflødighed forstyrrer. Det er vigtigt, at der er en energi af, at det er let at skabe og udtrykke sig.
Varmekilden er en brændeovn. Om vinteren skal der tændes op inden arbejdet starter. Jeg kan godt lide det lidt primitive, fordi det er med til at minde mig om accepten af, at alt tager tid. Det er blevet en
integreret del af min arbejdsrutine at tænde op, inden jeg starter arbejdet. En slags konkret mental forberedelse – besværligt og samtidigt dejligt. Når ilden knitrer, kaffen er i koppen og musikken strømmer ud af højtaleren, føles det som at blive skubbet nænsomt i gang med arbejdet.
Lyset i atelieret er to dagslyslysstofrør i loftet kombineret med vinduer, som vender mod vest og ét mod nord. Det er alt andet end nordvendt ovenlys!
Så længe jeg kan arbejde og udtrykke mig, er jeg taknemmelig og fleksibel. Opgaverne som uafhængig billedkunstner og formidler er mangefacetteret. Vekselvirkningen mellem atelierarbejdet, udstillingerne, salgene, kundekontakten og formidlingen kræver en ekstrem udholdenhed og disciplin. En udfordrende og krævende balancekunst, som får mig til at værdsætte det som er, her og nu, i mit arbejdsatelier i de skønne omgivelser.