Undersøgelse afdækker kunstnervilkår under corona

23.02.22 | Nyheder

Coronakrisen var hård for Danmarks professionelle kunstnere, der både har mærket krisen i forhold til deres indtjening og beskæftigelse. Men der har også været stor kreativitet og lyspunkter undervejs. Det viser en ny, stor dataundersøgelse, som Dansk Kunstnerråd står bag i samarbejde med Danmarks Statistik og Rambøll. Undersøgelsen er finansieret af Genstartsteamet under Kulturministeriet og afdækker COVID-19 pandemiens indvirkning på kunstneres indtjening, beskæftigelse og produktion. 

Trods coronakrisens omfattende nedlukning af kulturlivet viser undersøgelsen, at mange kunstnere har formået at omsætte krisens udfordringer til handling.

”Der er opløftende pointer at finde i undersøgelsen, og særligt kunstnernes handlekraft er tydelig. Tæt på halvdelen af kunstnerne var klar på at supplere deres indtægter med arbejde i andre brancher, ligesom 30 pct. brugte deres kreative evner til at udvikle nye formater og måder at formidle deres kunst på. Derudover blev de helt nødvendige kompensations- og støtteordninger taget i brug, og 6 ud af 10 kunstnere vurderer, at de var værd at søge,” udtaler formand for Dansk Kunstnerråd, Jørgen Thorup, og fortsætter:

”Det ændrer dog ikke på billedet af, at vi har en samlet kunstnerstand, som har et godt stykke vej endnu, før både det praktiske og det økonomiske niveau er tilbage på det stadie, det var på, før krisen satte ind. Ikke mindst for nye kunstnere, der er i starten af karrieren. Her viser undersøgelsen, at mange helt unge kunstnere har været særligt hårdt ramt af ledighed.”

Foto her og øverst: Jette Ellgaard og Sophie Hjerl | Tilhøre(r), 2022 (still). Videoværket vises hos Kirkens Korshær Genbrug i Aarhus som del af den corona-inspirerede udstilling LÆNGSEL. Mere om udstillingsprojektet, der kan opleves frem til d. 13. marts på udvalgte steder i hele landet, nederst her på siden.


Et samarbejde med Danmarks Statistik og Rambøll
Undersøgelsen er finansieret af Genstartsteamet under Kulturministeriet og foretaget af Dansk Kunstnerråd i samarbejde med Danmarks Statistik og Rambøll Management Consulting, der udarbejdede henholdsvis en register- og spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen dækker perioden marts 2020 til september 2021 og er en opgave, der blev udstukket af Kulturens Genstartsteam, nedsat af regeringen i december 2020.

”Det er historisk at få samlet data på danske kunstneres beskæftigelse, indtjening og indholdsproduktion. Jeg er glad for at Genstartsteamet bakkede op om forslaget, som vi nu ser vigtigheden af. Krisen har ramt kunstnerne forskelligt afhængigt af, hvilken kunstform man arbejder indenfor, og nuanceret viden er afgørende for at skabe gode vilkår for kunsten og kunstnere i Danmark. Derfor håber jeg, at denne undersøgelse ikke bliver den sidste af sin art,” siger Sara Indrio, der er medlem af Genstartsteamet og leder af referencegruppen for projektet.

Kunstnere fra alle kunstarter deltog
Dansk Kunstnerråd repræsenterer 26 professionelle kunstorganisationer med i alt ca. 15.000 medlemmer, og spænder over alle kunstarter, bl.a. musik, teater, litteratur og billedkunst.

Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 2.506 kunstnere, hvilket giver en svarprocent på ca. 15 pct. Registeranalysen indeholder data om 9.339 kunstnere.

Stort set lige så mange mænd som kvinder deltog i undersøgelsen. Ikke-binære kunstnere er repræsenteret med ca. 1 pct. De fleste respondenter er i alderen 30-69 år (85 pct.). Omkring halvdelen af kunstnerne definerer sig selv som både udøvende og skabende, mens 14 pct. opfatter sig selv som kun skabende og 25 pct. som kun udøvende.

Registerundersøgelsen kan downloades her, og spørgeskemaundersøgelsen kan downloades her

Billedkunstnerne i coronakrisen

Læs om billedkunstneres specifikke vilkår og erfaringer under coronakrisen i BKF’s corona-undersøgelse fra september 2021…


Peter Callesen: Uden Titel, 2022. LÆNGSEL, Bronzealderhøjen Årbjerg Torn, Nykøbing Mors. Foto: Peter Callesen.


Konklusioner fra Dansk Kunstnerråds undersøgelse

  • Over halvdelen af kunstnerne (65 pct.) oplever, at COVID-19 har påvirket deres muligheder for at praktisere deres kunstneriske virke negativt eller meget negativt. Ca. en fjerdedel af kunstnerne oplever ikke, at deres muligheder har været påvirket, og 8 pct. af kunstnerne oplever positiv påvirkning.
  • Økonomisk ustabilitet i branchen generelt/ringe økonomiske muligheder, manglende anerkendelse og ringe barselsvilkår/pensionsordning er hyppigste udfordringer, som kunstnere angiver, ved at blive i branchen fremadrettet.
  • Kunstnerne er dog overvejende (58 pct.) optimistiske i deres forventninger til deres egen fortsatte beskæftigelse i egen kunstneriske branche fremover. Ligeledes er ca. halvdelen af kunstnerne optimistiske omkring deres fremtidige indtjening i den kunstneriske branche.
  • Lidt under halvdelen af kunstnerne har overvejet/besluttet at supplere deres indkomst fra andre brancher midlertidigt, mens 34 pct. af kunstnerne har overvejet/besluttet at supplere vedvarende fra andre brancher.
  • Kristina Steinbock: House of the Gathering, 2022. LÆNGSEL, Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Foto: Kristina Steinbock.

    Hver fjerde kunstner har overvejet/besluttet under COVID-19 helt at skifte branche midlertidigt, mens hver femte kunstner har overvejet/besluttet et vedvarende skifte. Næsten hver tredje kunstner har overvejet/besluttet at efteruddanne sig inden for den kunstneriske branche, mens ca. hver femte uden for den kunstneriske branche. For halvdelen af kunstnerne skyldes overvejelserne/beslutningerne COVID-19 med det ”chok”, som branchen har oplevet.

  • 14 pct. af kunstnerne regner med at videreuddanne sig inden for den kunstneriske branche og 10 pct. inden for en anden/andre branche(r) i løbet af de næste tre år.
  • 76 pct. af kunstnerne regner med at blive i den kunstneriske branche, mens fem pct. regner med at forlade den inden for de næste tre år.
  • Større udsving i indtægtsgrundlaget hos de selvstændige inden for de kunstneriske brancher. De selvstændige inden for de kunstneriske brancher har været påvirket af nedlukningen ved, at deres indtjening har ligget lavere end før, men der er også tegn på, at de kunstneriske brancher er kommet godt igen efter genåbningerne.
  • Stabile indkomster blandt de lønmodtagere, der ikke har været berørt af ledighed. Lønmodtagerne har overordnet set haft stabile indtægter målt med udgangspunkt i både deres gennemsnitlige månedsindkomst og deres medianindkomst. Der er dog forskelle mellem de enkelte grupper af professionelle kunstnere.

Cecilie Skov: Sleepwalk, 2021. LÆNGSEL, Universitetsparken, Københavns Universitet. Foto: Cecilie Skov.

Kompensationspakkerne har haft stor betydning

  • Det fremgår af undersøgelsens resultater, at 41 pct. af alle kunstnere har søgt COVID-19-kompensation eller andre former for Covid-19-støtteordninger, mens 58 pct. af kunstnerne ikke har søgt. Grundene til ikke at søge viser sig særligt at være, at kunstnerne ikke havde brug for det økonomisk, at deres forretning/virksomhed ikke passer klart med kompensationsprocedurernes kategorier, eller at kompensations- og støtteordningerne har været for snævre i forhold til krav om indtægt.
  • Blandt kunstnerne, der har søgt COVID-19-kompensation eller -støtteordning, fremhæves som de hyppigste udfordringer, at processen var tidskrævende, at processen var svær at forstå (f.eks. udfyldelse af diverse ansøgningsskemaer) samt, at deres forretning/virksomhed ikke passede klart med kompensationsprocedurens kategorier. Hver fjerde kunstner, der har søgt om COVID-19-kompensation eller -støtteordning, havde ingen af de ovennævnte oplevelser.
  • Ved kunstnere, der har søgt kompensation/støtte, har lidt over halvdelen af kunstnerne hyppigst fået vejledning at søge kompensation/støtteordning fra tilgængelige COVID-19-vejledninger/hotlines fra staten, fra en revisor samt fra deres medlemsorganisation.
  • Der er generelt en rimelig tilfredshed med udbyttet af COVID-19-kompensations- og støtteordningerne blandt de kunstnere, der har søgt herom. 60 pct. af kunstnerne angiver, at de i høj grad eller i meget høj grad føler, at det var værd at søge kompensation/støtteordning.

Victor Vidal: Migrants Longings – Pandemic Paragogies and Heutagogies. Performance, 2022. LÆNGSEL, Astrid Noack Atelier. Foto: Sophie Hjerl.

COVID-19 har påvirket det kunstneriske virke

  • Over halvdelen af alle kunstnerne har praktiseret deres kunstneriske virke mindre eller meget mindre under COVID-19 sammenlignet med før COVID-19.
  • Der er sket ændringer i, hvorvidt kunstnere har deres kunstneriske virke som fuldtidsjob, deltidsjob eller blot praktiserer det lejlighedsvis. Størstedelen af kunstnerne (67 pct.) har deres kunstneriske virke som fuldtidsjob før COVID-19, mens det falder til blot 34 pct. under COVID-19. Andelen af kunstnere, som praktiserer deres kunstneriske virke lejlighedsvis, er steget med 31 procentpoint fra før ift. under COVID-19.
  • Kunstnerne angiver at have arbejdet mindre udadvendt og mere indadvendt under COVID-19, end de gjorde før. Mere præcist angiver 63 pct. af kunstnerne, at deres kunst før COVID-19 mest eller kun var udadvendt, mens andelen under COVID-19 er faldet til kun 23 pct. Før COVID-19 var der under 1 pct. af kunstnerne, der udelukkende praktiserede indadvendt kunst, mens dette tal er steget med ca. 13 procentpoint under COVID-19.

COVID-19 påvirkede kunstnernes indkomst

  • Før COVID-19 var de tre største indtægtskilder blandt kunstnerne arbejde i den kunstneriske branche, fonde og legater samt arbejde i andre brancher end den kunstneriske. Under COVID-19 er det arbejde i den kunstneriske branche, COVID-19-kompensation og dagpenge samt andre beskæftigelsesrettede ydelser, der er kunstnernes tre hyppigst angivne indtægtskilder.
  • Store dele af kunstnerne under COVID-19 har haft både en generel og en kunstnerisk relateret indkomst, der har været lavere end årene før COVID-19.
  • Under COVID-19 ses en negativ udvikling i kunstnernes tilfredshed med deres generelle indkomst, og det samme for tilfredsheden med den kunstneriske indkomst, hvor tilfredsheden falder med 32 procentpoint for begge indkomsttyper.
  • Når kunstnerne ser fremad og gør sig tanker om deres fremtidige indtjening, er 43 pct. af den opfattelse, at de kommer til at få samme indkomst i den kunstneriske branche som før COVID-19.

Billedkunstnere skaber nyt i krisen

Som den nye undersøgelse fra Dansk Kunstnerråd viser, har mange kunstnere brugt coronakrisen til at udvikle nye formater og måder at vise kunsten på. Et eksempel er den aktuelle, landsdækkende udstilling LÆNGSEL, der stiller skarpt på den længsel, som coronapandemien har skabt, både på et indre og et ydre plan.

Vladimir Tomic & Ana Pavlovic: Parting/Afsked, 2021. LÆNGSEL, Københavns Hovedbanegård 2022. Foto: Vladimir Tomic.

23 toneangivende kunstnere (heraf 3 kunstnerduoer) har skabt i alt 20 værker, der vises udenfor de vante kunstinstitutionelle rammer. Kunstnerne har udvalgt et særligt sted i det offentlige rum, der for dem spejler længsel. Steder i provinsen, såvel som i storbyen; f.eks. et fyrtårn mod nord, et plejehjem mod vest, SDU, biblioteker, en parkeringsplads mod syd, Hovedbanegården og det nye Niels Bohr Institut. Se Danmarkskortet her nedenfor.

I udstillingsperioden 12. februar-13. marts 2022 er der artist talks i lokalmiljøet om de enkelte værker og om udstillingen generelt. Der arbejdes også på et bogkatalog, som en vigtig og central del af formidlingen, med filosofisk, psykologisk og kunsthistorisk tekstbidrag.

Deltagende kunstnere: Agnete Bertram, Al Masson, Cecilie Skov, Charlotte Haslund- Christensen, Christian Vind, Claus Carstensen, Hartmut Stockter, Heine Kjærgaard Klausen, Jens Settergren, Katrine Dirckinck-Holmfeld + Amr Hatem, Kristina Steinbock, Lise Harlev, Michala Norup, Marie-Louise Exner, Peter Callesen, Simone Aaberg Kærn, Dorte Buchwald, Victor Vidal, Vladimir Tomic + Ana Pavlovic og Sophie Hjerl + Jette Ellgaard. Udstillingen er kurateret af Sophie Hjerl og Jette Ellgaard.