Hvordan sikrer vi et mangfoldigt kunstliv? Skal vi fortsat tale om køn og ligestilling? Hvordan ser kunstuddannelsen ud i fremtiden? Hvad skal vi med statuer?Det er nogle af de emner, som en lang række aktører fra kunstlivet og den politiske verden diskuterede i Billedkunstnernes Forbunds stand på Kulturmødet på Mors i år.
BKF siger tak til alle de medvirkende. Her bringer vi nogle af vores billeder fra de tre dage.
Majken Overgaard, projektleder fra Catch (Center for Art, Technology, and Design Education) diskuterede den digitale kunsts potentialer og begrænsninger med billedkunstner Ditte Ejlerskov. Foto Per Bille
Billedkunstner Jette Gejl præsenterede sit beige køkken. Her har hun TV Midtvest på besøg. Foto Niels Linneberg
Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, og jurist og direktør Torben Gammelgaard fra VISDA udvekslede synspunkter på kunstnerisk frihed og rettigheder. Foto: Niels Linneberg
Jeanette Ehlers, billedkunstner og formand for Legatudvalget for Billedkunst, talte statuers relevans i 2022 med billedkunstner Erik A. Frandsen og forkvinde i Ny Carlsbergfondet Christine Buhl Andersen. Foto: Niels Linneberg
Forperson Marie Thams byder velkommen til debat om mangfoldighed i kunstlivet med Moussa Mchangama, medstifter af rådgivningsvirksomheden In futurum og tidligere forperson for Mino Danmark, og Lotte Juul Petersen, leder af Rønnebæksholm og bestyrelsesmedlem, Foreningen af Kunsthaller i Danmark. Foto Niels Linneberg
Et lydhørt publikum foran Billedkunstens Camp. Foto Per Bille
BKF havde foretræde for Folketingets Kulturudvalg, hvor forperson Marie Thams fik mulighed for at fremsætte en række konkrete forslag til, hvordan kunsten og kunstnernes arbejde kan styrkes. Foto Per Bille
Naturligvis var der BKF-merchandise. Foto: Niels Linneberg
Ida Auken fra Socialdemokratiet deler sine kulturpolitiske visioner. Foto: Per Bille
Foto øverst og nederst: Campen var udsmykket af billedkunstner Kate Skjerning med værket Breakthrough, der sætter fokus på kunstens evne til at trænge igennem, påvirke og skabe forandring. Foto Niels Linneberg