Expired: OPEN CALL: IN PROCESS – Tekst – HAUT

30.08.22 | Opslagstavle

Dette open call er en invitation til alle (scene)kunstnere, der er nysgerrige på, hvordan vi kan udvide, eksperimentere med og udforske, hvad tekst i scenekunsten kan være anno 2022. For det meste er tekst i teateret bygget op omkring psykologiske karakterer og et replikbåret handlingsforløb, der udfolder og engagerer publikum i andre menneskers liv, men er der andre måder at arbejde med og gestalte tekst på i scenerummet? Andre typer af tekstligheder eller sprog vi har lyst til at gå i dybden med og udtrykke? Hvordan kan vi for eksempel bruge tekst, der ikke er tiltænkt scenen, som scenisk materiale? Hvad er forholdet mellem kroppen og teksten? Og hvordan bliver andre sprogstammer synlige i en dansk kontekst?

Med dette open call inviterer HAUT og FÅR 302 scenekunstnere ind til at undersøge nye tekstpotentialer i scenerummet. For hvad sker der, hvis vi stiller et helt basalt spørgsmål om, hvad tekst er i et scenerum, og hvordan mødet mellem tekst, performer og publikum finder sted?  

Med “IN PROCESS – Tekst” vil HAUT og FÅR 302 give plads til andre typer af tekst end dramatisk tekst. Vi vil invitere kunstnere som er interesseret i at udforske tekstens potentiale i et black box rum til at søge et residency, hvor tekst er et undersøgelsesobjekt og ikke nødvendigvis en psykologisk tilstand. 

“IN PROCESS – Tekst” er for scenekunstnere og koreografer, som er i opstartsfasen med at udvikle et kunstnerisk projekt, og som vil afprøve en kunstnerisk ide eller et samarbejde, der har brug for black box faciliteter.

INDHOLD & DATOER 

Som del af IN PROCESS – Tekst tilbydes I: 

  • 7 dages residency på FÅR 302s intim scene
  • Mulighed for at arbejde med enkelt lys og lyd   
  • Afsluttende work-in-process deling for et publikum inkl. en modereret feedbacksamtale 
  • Honorar på DKK 7.000 pr. kunstner (maks. 5 pers.)
  • Et materialebeløb på maks. DKK 3.000 
  • Fotodokumentation af det kunstneriske arbejde 
  • Tekst om jeres undersøgelse skrevet af en skribent fra Bastard Blog

DATOER

  • Produktionsmøde d. 14. oktober 2022 kl. 15 
  • IN PROCESS residency finder sted d. 21. – 27. november 2022 på FÅR 302 
  • Work-in-process deling og modereret feedback d. 27. november 2022 kl 14 
  • Evaluering af residency: ultimo december 2022 

 

HVAD VI FORVENTER AF JER

  • At I åbner jeres arbejdsrum for publikum og er nysgerrige på feedback
  • At I deltager i en evaluering af IN PROCESS residencyformatet

SÅDAN ANSØGER I

Send us:

  1. En motiveret ansøgning, der indeholder en beskrivelse af det kunstneriske projekt/ide, som I ønsker at udvikle under “IN PROCESS – Tekst”. Den må gerne indeholde jeres tanker omkring tema, arbejdsmetode, format/æstetiske valg, brug af scenerum og teknik (maks. 2 sider). 
  2. CV på alle involverede (max 1 side pr. person). 
  3. Dokumentation eller links til hjemmeside/dokumentation af tidligere projekter. 

Ovenstående sendes i én samlet PDF-fil til opencall@hautscene.dk. Skriv “IN PROCESS – Tekst” i emnefeltet. Ansøgningsfrist er d. 16. september 2022 kl. 17:00. 

Har I spørgsmål til det open call, så kontakt Naja Lee Jensen på  naja@hautscene.dk

IN PROCESS
IN PROCESS er rettet mod kunstnerisk udviklingsarbejde for scenekunstnere og koreografer. Dette residency er IKKE produktionstid til færdiggørelse af/arbejde på forestillinger. Ansøgningen kan skrives på dansk og engelsk. 

COVID-19
HAUT følger myndighedernes anbefalinger i forhold til den nuværende COVID-19 situation og opdaterer løbende alle involverede, såfremt situationen får indvirkning på dette residency.

KURATERING

CURATION
“IN PROCESS – Tekst” kurateres af Charlotte Munksgaard og Tine Jørgensen fra FÅR 302, samt Naja Lee Jensen, kunstnerisk leder for HAUT. 

Teater FÅR302
Teater FÅR302 er den skabende kunstners scene med en præmis om at være det teater i byen, hvor stærke tekster blander blod med en performancetradition – et sted publikum opsøger for at opleve scenekunst, der forstyrrer det dovne intellekt og hvor ambivalensen får lov at råde i fortællinger om den menneskelige eksistens. Teater FÅR302 præsenterer hvert år 1 til 2 egenproduktioner og lægger derudover årligt scene til 6-8 danske og nordiske gæstespil, hvilket vi ser som en naturlig forlængelse af vores kunstneriske profil.

HAUT
HAUT er en scenekunstorganisation, der støtter udviklingsprojekter og eksperimenter. Gennem open calls giver HAUT IN PROCESS-residencyophold til selvproducerende scenekunstnere og koreografer. IN PROCESS er skabt til kunstnerisk udviklingsarbejde og fordybelse. IN PROCESS afsluttes med et kollegialt møde mellem kunst, kunstnere og publikum, hvor dialog, og ikke domme, er i centrum. Læs mere om HAUT  i publikationen HAUT – Artistic development

 

SE MERE: https://hautscene.dk/open-call/?fbclid=IwAR1AfEO7uBaj2n6WCU1QsInGHEkV0QnxAR2lCqjXkkxAMZPVowq-CgCUaFA