BKF hilser styrket uddannelsessamarbejde velkomment

02.05.18 | Nyheder

Rektorerne for Kulturministeriets kunstneriske uddannelser har udarbejdet en række fælles målsætninger, der bl.a. skal styrke samarbejdet på tværs af institutioner og kunstarter. Positivt, mener Billedkunstnernes Forbund (BKF), for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal også i deres organisering afspejle kunstens nysgerrighed mod verden og afprøve nye veje.

Rektorerne fra de syv statslige kunstuddannelser under Kulturministeriet har opstillet fem fælles målsætninger for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og identificeret en række områder, hvor samarbejdet bør styrkes. Det drejer sig bl.a. om vidensopbygning, entreprenørskab, tværkunstneriske uddannelses-moduler og internationalisering, oplyser Kulturministeriet.

Det fælles udspil er resultat af drøftelser, som rektorerne og Kulturministeriet har ført det seneste halve års tid, som opfølgning på rapporten ”Kunstneriske uddannelser – et forslag til organisering”, udarbejdet for Kulturministeriet af rektor Henrik Sveidahl, oktober 2017.

Billedkunstnernes Forbund (BKF) ser positivt på Kulturministeriets og rektorernes arbejde med at udvikle de kunstneriske uddannelser:
”Vi hæfter os især ved ønsket om styrket samarbejde og den medhørende åbenhed for at lave nye organiseringer,” siger BKF’s formand Nis Rømer.
”De kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal også i deres organisering afspejle kunstens nysgerrighed mod verden og afprøve nye veje. Hele miljøet bør løftes, så også akademierne i provinsen kan deltage i international udvikling og forskning,” siger han.

Bedre overgang til arbejdsliv som kunstner
Nis Rømer mener, der er flere vigtige tiltag i rektorenes nye fælles målsætninger:
”F.eks. er øget fokus på kvalitetssikring af uddannelserne en af de måder, de studerende får den bedst mulige uddannelse og sikres en række rettigheder. Og målet om at skærpe det såkaldte KUV-begreb (Kunstnerisk Udviklings Virksomhed) er også vigtigt. Der ligger et spændende udviklingsarbejde i at skabe bedre forudsætninger for, at professorernes kunstneriske udviklingsarbejde kommer miljøet til gode,” siger han.

BKF glæder sig over, at arbejdet med at udvikle de kunstneriske uddannelser nu træder ind i en mere forpligtende fase, hvor intentionerne skal omsættes til virkelighed i institutionernes rammeaftaler med Kulturministeriet.

”En af de største udviklingsindsatser er at skabe en bedre overgang mellem studie og arbejdsliv og øge beskæftigelsen for billedkunstnere, både i ansættelser, som selvstændige og entreprenører. Vi bidrager gerne med udvikling af idéer og politikker på dette område. BKF har f.eks. netop søsat et pilotprojekt – en kunstnerassistent ordning – hvor nyuddannede parres med erfarne kunstnere, netop med henblik på at forbedre overgangen fra uddannelse til arbejdslivet som kunstner,” siger Nis Rømer.

Kunstuddannelser kan vise vej
Han peger på, at det er nu, en række svære spørgsmål skal tackles. F.eks.:
Kan kunstakademierne have fælles studieadministration, men forskellige rektorer? Kan vi få større diversitet i kunstuddannelserne og akademier, der udfordrer hinanden? Kan der ske en omprioritering inden for uddannelsesområdet, så de billedkunstneriske uddannelser kan få de løft de har brug for?

”Samlet set er uddannelsesområdet inden for Kulturministeriet af begrænset størrelse. Det giver nogle andre muligheder for nytænkning. Jeg tror, det er muligt at være avantgardistisk og teste nye veje samtidigt med, at man arbejder effektivt og får mest muligt for pengene. Måske kan de kunstneriske uddannelser endda vise nye veje for resten af uddannelsesområdet,” siger Nis Rømer.

Baggrund: Fremtidens kunstuddannelser

Den såkaldte ’Sveidahl-rapport’, udarbejdet for Kulturministeriet i oktober 2017 af rektor for Det Rytmiske Musikkonservatorium, Henrik Sveidahl, pegede på en række udfordringer for fremtidens kunstuddannelser. Rapporten foreslog bl.a. en storfusion af de syv statslige kunstuddannelser herhjemme, et forslag der mødte stærk kritik fra både studerende og ansatte på uddannelserne.
Kulturminister Mette Bock (LA) lyttede til kritikken og tog storfusionen af bordet, men bad i efteråret rektorerne drøfte de udfordringer, rapporten skitserer. Herunder behovet for vidensopbygning, styrkelse af beskæftigelsesindsats, forbedring af de tekniske og administrative forhold mv.
Undervejs i drøftelserne har rektorerne også været dialog med de selvejende uddannelsesinstitutioner Det Jyske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi og Forfatterskolen.
Det er på denne baggrund, rektorerne nu har opstillet fem fælles målsætninger for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og identificeret en række områder, hvor samarbejdet bør styrkes. Uddannelsesinstitutionerne skal i den kommende tid hver især komme med bud på organiseringen af konkrete samarbejdsinitiativer, som skal indgå i deres rammeaftaler med Kulturministeriet.

Læs kommissorium for møderækken og de nye fælles målsætninger for de kunstneriske uddannelser…

De syv kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet:
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Den Danske Filmskole og Den Danske Scenekunstskole.