Mange elever har det rigtig svært med at arbejde eksperimenterende. For når man eksperimenterer, risikerer man, at det ikke bliver ’pænt’.
Af Miriam Katz, Fagbladet Billedkunstneren #1 2024
Læs også: Velkommen til laboratorium for nytænkende kunstundervisning
Er mit billede pænt eller grimt? Kan jeg lide det her kunstværk, eller kan jeg ikke lide det? Det er spørgsmål, som billedkunstlærere ofte hører elever stille, fortæller Aura Jakobsen, billedkunstlærer på Brøndbyvester Skole i København.
Hun er en af de cirka 25 lærere, der har deltaget i udviklingsprojektet Kreativt Valgfagslaboratorium på ARKEN – Museum for Samtidskunst i Ishøj.
”Det kan være udfordrende at få hul på samtalen om kunst, fordi mange af de unge har brug for hjælp til at finde ord, som ikke bare er ’pæn’ eller ’grim’ eller ’mærkelig’. I ARKENs valgfagslaboratorium har jeg fået konkrete greb og inspiration til, hvordan jeg kan hjælpe eleverne med at sætte ord på værker – både andres og dem de selv skaber. Det gør, at vi kommer væk fra at vurdere om et værk er godt eller dårligt, og i stedet får en mere åben og undersøgende tilgang til kunsten,” siger hun.
Et af de greb fra valgfagslaboratoriet, som hun bruger i sin undervisning, handler om at facilitere det, der i billedkunstfaget kaldes billedsamtale. I dag har hun derfor altid to kasser stående i klasselokalet med et væld af ord, skrevet på små papirlapper. Det kan være ord som ’fragmenteret’, ’overdådig’, ’kold’, ’varm’, ’lukket’ ’åben’ og andre beskrivende ord.
Når eleverne skal tale om deres egne værker, eller ser på kunstneres værker sammen, får de tildelt 5-6 papirlapper fra kasserne. Opgaven er at vælge, hvilke ord, de synes, passer til hvilke elementer i værkerne – og at argumentere for valgene.
En anden øvelse, som Aura Jakobsen er glad for at bruge, er det museumsunderviserne på ARKEN kalder ’del og helhed’. Som for eksempel da hun arbejdede med begrebet ’hybrider’ i Leonora Carringtons værker, efter hun med sine elever havde oplevet den britisk-mexicanske surrealists malerier på ARKEN.
”De fik til opgave at vælge et delelement i et af Carringtons malerier og tegne det. Hvorefter de så kunne begrunde og diskutere hinandens valg. Det er et greb, som gør, at billedsamtalen fungerer rigtig godt. Når man går ind og beskriver værker med knivskarpt fokus på bestemte elementer, er det en konkret måde at tale om relativt komplekse værker, som kan være lidt uoverskuelige. Det fungerer tit som nøglen til, at værket åbner sig for eleverne,” siger Aura Jakobsen.
Kunsten at turde eksperimentere
Aura Jakobsen begyndte forløbet i Kreativt Valgfagslaboratorium med selv at afprøve museumsundervisernes metoder i en lærerworkshop. Derefter var hun på besøg i ARKENs udstillinger med sine elever, og til sidst kom museumsunderviserne ud til hendes 8. klasses billedkunsthold på skolen, så de sammen med hende kunne arbejde videre med læringsformaterne fra laboratoriet.
Og ligesom de greb, der bruges i billedsamtaler, så er de greb, folkene fra ARKEN bruger til at få eleverne til at arbejde eksperimenterende, noget, hun har stor glæde af at bruge i sin egen undervisning, fortæller hun.
”Mange elever har rigtig svært med at arbejde eksperimenterende. For når man eksperimenterer, risikerer man, at det ikke bliver ’pænt’, og mange af de her teenagere holder sig tilbage af angst for, at det, de skaber, ikke er godt nok,” fortæller Aura Jakobsen.
Perfektionisme og pænhedskrav er problematisk, både fordi det begrænser elevernes læring, og fordi eleverne til billedkunsteksamen blandt andet bliver vurderet på netop deres evne til at kunne arbejde eksperimenterende i billedskabende processer.
”Her har jeg fået stor hjælp af de greb, som museumsunderviserne bruger til at vise, at der er mange forskellige måder at opleve et kunstværk på. Mange af de øvelser, jeg har lært i valgfagslaboratoriet, handler om at give eleverne mulighed for at tale om den kunst, de møder, uden at dømme. Og det smitter af, når eleverne arbejder med egne værker. De er mere villige til at prøve ting af, når de ikke er optagede af, om ’mit billede er bedre end dit’ – men i stedet får blik for, at ’mit billede er noget andet end dit’. Når man forstår, at alle oplevelser af kunst er legale, bliver det nemmere at eksperimentere,” siger Aura Jakobsen.
Alle de greb, hun har lært i valgfagslaboratoriet, tager afsæt i samtidskunsten. Og det åbner elevernes øjne for den rolle, kunsten kan spille i deres egne liv, mener hun:
”Nogle af eleverne bliver overraskede over, hvad kunst kan være, når de besøger ARKENs udstillinger. De ser, at kunstværker ikke kun er gamle, smukke åkandemalerier, men at kunst kan have mange forskellige udtryk og være noget, som er relevant for dem.”
Mødet med samtidskunsten sætter tydelige aftryk, også når eleverne kommer tilbage til skolen, fortæller billedkunstlæreren:
”For tiden arbejder vi med politisk kunst i 8.klasse. Elevernes værker handler for eksempel om krigen i Ukraine, konflikten i Israel-Palæstina, klimakrisen og fordomme mod homoseksuelle. Men der er også værker, der handler om voksnes magt til at bestemme over unges liv, hvor eleverne reagerer på en ny regel om, at skolen skal være mobilfri zone. På den måde bruger eleverne kunsten som et rum, hvor de forholder sig til de ting, der sker i deres liv – både det, der er tæt på og det, der er længere væk.”