Corona-ordning for kunstnere forlænget til og med juni

19.05.21 | Nyheder

Kunststøtteordningen, der kan søges af professionelle kunstnere, der har haft økonomiske tab som følge af Corona-nedlukningen, er blevet forlænget til og med juni. Ansøgningsfristen er også forlænget til den 31. august 2021.

Dermed er det nu muligt at søge kompensation for tabt kunstnerisk indtægt frem til den 30. juni 2021.

Der kan både søges kompensation for hele perioden samlet, eller for de måneder, hvor man har tabt eller forventer at tabe minimum 30 % af sin kunstneriske indtægt.

Man kan enten søge kompensation ved at sandsynliggøre sine tabte indtægter via en referenceperiode eller ved at vedhæfte kontrakter, aftaler mv. som vidner om økonomiske tab.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2021.

Bemærk, at det stadig er muligt at søge kompensation fra Kunststøtteordningen 2020, og her er fristen den 15. juni 2021.

Læs mere og søg kunststøtteordningen for 2020

Læs mere og søg kunststøtteordningen for 2021

Yderligere oplysninger:
Kulturministeriets Corona-Hotline: tlf.: 33 74 50 00 på hverdage fra kl. 09-16 – fredag til kl. 15.00.