Af Mahmoud Alibadi
I Rødovre kommune etablerede man for tre år siden et kunstråd, der bl.a. består af kunstner Mahmoud Alibadi. Det gør Rødovre Kommune til én af de kun 24 kommuner, der har et kunstråd. Her fortæller Mahmoud Alibadi om lyskunstværket Cate of Colours, som sidste år blev indviet på Rødovres største plads, og som er udvalgt af Rødovre Kunstråd.
Kunstværket Gate of Colours består af to lysende 3,5 m høje søjler, der tilsammen udgør en byport, der er skabt til det nyrenoverede Damshustorv i Rødovre, et trafikalt knudepunkt, som mange mennesker hver dag passerer. Skulpturerne lyser fra solnedgang til solopgang – hele året rundt. Lyset er programmeret med forskellige belysningsscenarier, der er koblet på et astronomisk ur og dermed tilpasset dagslysets rytme over dag og år. Farverne skabes af en dobbelt farvematrix, hvor farverne fra skulpturernes folie smelter sammen med farverne fra det kunstige lys, hvorved nye farver opstår. Tidligere byggede vi mure omkring vores byer, og portene gav tryghed inden for muren, eller omvendt åbnede porten ud mod verden. I Christina Augustesens moderne fortolkning er Gate of Colours, som titlen antyder det, porten til Rødovres liv i al dens mangfoldighed og imødekommende farver. Rødovre Kommune ønskede, at den nyetablerede kunst i byrummet skal repræsentere Rødovres moderne identitet og bidrage positivt til medborgerskab og fællesskab, hvor det politiske potentiale også kan udfolde sig gennem kunstværker i kommunen. Dette var bl.a. en væsentlig tanke, som kunstrådet overvejede i forhold til valget af værket. Kunstrådet mener, at Gate of Colours udover sin kunstneriske suverænitet også har en demokratisk interaktiv position, som forholder sig dialogisk til det moderne individ i samfundet.
Fotos: Kim Matthäi Leland
Selvom værket er programmeret til at lyse på bestemte tidspunkter, giver værket en oplevelse af et tilfældigt naturligt lysfænomen, som indfanger vores blik med et bevidst graduale i farveovergange. Der er ingen tvivl om, at gradueringen af lyset ved pladsen genererer ro og stilhed, der vækker beskuerens erindringer til live. Den følelsesmæssige og interaktive relation til beskueren kan etableres i kraft af sansninger, hvor eksistentielle spørgsmål som: ”Hvor er jeg?” eller ”Hvem er jeg som menneske i dette øjeblik?” kan opstå. Vi befinder os i et vidt og emotionelt rum, hvor den langsomme overgang fra kolde til varme farver og fra lys til mørke skaber en klar reference til naturen.
Æstetisk fremtræder Gate of Colours også som et relationelt værk qua en gennemgående foranderlig oplevelse, hvor borgeren kommer i berøring med farverige omgivelser, hvis stemning minder om noget eksistentielt. Derved bliver anskuelsen aktiveret af subjektive forhold, der bl.a. består af personlige erindringer. Den menneskelige interaktivitet med værket er nødvendig og sikrer værkets dynamik i den naturlige verden. Således repræsenterer dette emotionelle rum, som etableres i kraft af et rytmisk lys og en farvealliance samt beskuerens sanselige berøring, en form for æstetisk statement.
Det lykkes Augustesen at anvende en passende teknologi, der på æstetisk vis overgår sin teknologiske konsistens og etablerer sig som et kunstnerisk materiale, der er med til at udvikle vores forståelse af den teknologisk baserede kunst. Samtidig prøver hun at skabe en digital fortolkning af menneskets forhold til naturen, således at dette kan bringe os tættere på værket. Det bliver også til et spørgsmål om, hvorvidt den digitale sanselighed i stigende grad smyger sig ind i vores hverdag?
Værket opleves forskelligt alt afhængig af distancen til beskueren. Når man står tæt på værket, absorberer kroppen lyset og farven, og dermed iklædes kroppen en ny farve. Man kan sige, at alle mennesker farvemæssigt kan ligne hinanden ved at mødes sammen under Gate of Colours, idet den biologiske farve, som mennesker har på kroppen, imidlertid bliver suspenderet og dermed ikke længere fremstår med én farve, der repræsenterer én bestemt identitet. Dette kan også forstås som et budskab om, at uanset om vi er brune, hvide, gule eller sorte bliver vi iklædt de samme farver, når vi krydser de universelle rum, hvor den menneskelige universalisme hyldes. Ved disse handlingsprocesser peger værket på noget subjektivt i forhold til de farvemæssige ligheder, der skabes, når to individer møder eller krydser hinanden.
Augustesens kunstneriske praksis hænger sammen med hendes baggrund inden for lysdesign med en faglig indsigt i lys- og farveverdenen, der også er baseret på videnskabelige teorier. Eksempelvis arbejder hun både kreativt og analytisk med den immaterielle energi, der ved interaktionen med naturens kræfter og elementer bliver omdannet til lysflade. At kunne bevæge sig frit mellem den kunstneriske og videnskabelige praksis kræver præcision og færdighed for at kunne producere noget kunstnerisk, der samtidigt på kan skildre den fænomenale virkelighed af det kosmiske univers på videnskabelig vis. Det er tydeligt at se hendes fascination af det spektakulære nordlys, som mange andre kunstnere i verden også lader sig inspirere af. Ved nordlyset bliver den magiske energi frigivet, og farverne bliver fremkaldt på himlen i al uendelighed. Dette unikke billede af nordlys fremstår klart som en inspirationskilde for Augustesen, som ved Gate of Colours forsøger at omsætte den digitale lysinteraktion til en poetisk oplevelse. Det visuelle udtryk i Gate of Colours åbner op for flere perspektiver, som udfolder sig i lysdesign, lysarkitektur, kunstlys eller socialt lys.
Foto: Kim Matthäi Leland
Det sociale lys kan i denne sammenhæng forstås på den måde, at lyset bliver til et samlingspunkt for individer, som foretager sig en handling på baggrund af lysets påvirkning. Lyset omdannes til en social gestusplads, hvor den subjektive performativitet finder sted, og derved opnår kunstværket en form for fundamental erkendelse. Det sociale perspektiv, der er dybt indlejret i kunstens essens, bliver aktiveret ved de kunstneriske produktioner, som finder vej til det offentlige rum, hvor interaktion med beskueren bliver etableret.
Spørgsmålet er, om vi på et teoretisk grundlag kan tale om intervenerende kunst? Ifølge den engelske kunsthistoriker og kritiker Claire Bishop er den relationelle æstetik, der forholder sig til beskuerens rolle, baseret på menneskelig eller social interaktion fremfor kunstnerisk bevidsthed. Uanset hvordan vi anser grænserne mellem værkets indre og ydre verden, er det kun den rationelle opdagelse af skønhed, som beskueren bliver opslugt af. I dette sammentræf er det ikke relevant, at publikum forholder sig kritisk til spørgsmål om den kunstneriske praksis set i forhold til den sociale praksis. Derimod stiller Augustesen sig kritisk i forhold til spørgsmålet om kunstens sociale og kunstneriske perspektiv i det offentlig rum. Hun må allerede under tilblivelsesprocesserne have haft nogle konceptuelle overvejelser om værkets perception, og om hvilken beskuer hun henvender sig til.
Augustesen forventer ikke nogle bestemte reaktioner, da de kan blokere for den sanselige oplevelse, som hun forsøger at etablere for publikum. Helt konkret kan vi tale om en omflakkende æstetik, der essentielt går alle veje, hvor den kunstneriske oplevelse udløser stof til eftertanke, bringer os til subjektive betragtninger over, hvordan jeg oplever mig selv? Budskabet kan derfor ikke gå tabt eller miste sin betydning, når det sanseligt træder frem for beskueren. Det er netop den sanselige perception, som kunstneren med sin potentialitet stræber efter og forsøger at levere ved oplevelsen af værket. Det kan således tænkes, at vi bedst kan forstå de væsentlige betydninger, når vi lader os selv opleve værket som et selvstændigt og frit væsen langt fra dets materialitet og teknikalitet.
Gate of Colours fremstår ikke kun som et smukt og oplevelsesværdigt værk, men det afspejler også en etisk bagtanke særdeles ved de praktiske og bæredygtige løsninger, som kunstneren har skabt. Disse kan ses ved Augustesens forvandling af udluftningskanaler fra at være teknisk udstyr i torvet til også at være lyskunst, som derudover medfører energibesparelse i drift. Den pludselige opståen af et lys- og farverum på Damhustorvet kan også sænke hastigheden hos forbigående, som kun er vant til at se torvet i mørke. Samtidig bliver mørkets tyngde i de lange mørke aftener reduceret til et objekt af lys og åbenhed, og dermed genereres følelser af indre ro.
Altså afspejler Augustesens lysværk en æstetisk og etisk bevidsthed med praktisk funktionsevne. Dette udgør en væsentlig betydning for værket, hvis repræsentation ikke kun refererer til kunstens væsen, men derimod repræsenterer den stigende betydning af beskuerens rolle i den kunstneriske verden. Her kan man således konkludere, at teknologien og æstetikken skaber en poetisk dialog med et sanseligt håb om lykkeligere tider for samfundet. Gate of Colours kan således anses som et selvproducerende og betydningsskabende projekt, ikke kun for Rødovre Kommune, men potentielt for alle. I denne sammenhæng mener Rødovre Kommune, at kunstrådets faglige rolle er uundværlig i spørgsmålet om den kunstneriske vurdering og valg af kunstværker, som finansieres af kommunen med ca. 1 million kr. om året. Udover kunstrådets faglige erfaringer, som kommunen drager nytte af, skaber Kunstrådet samtidig et velfungerende samarbejde mellem politikere og kunstnere. Samarbejdet giver kommunen en synlig og inspirerende profil som en kommune med en ambitiøs
Christina Augustesen (Født 1979)
Uddannet arkitekt og lysdesigner. Hendes kunstneriske praksis bygger på arbejdet med lysskulpturer og lysrelieffer, der medierer sansningen af lys, farver og rumlige skift. Augustesen har bl.a. udstillet på Den Frie, Charlottenborg, Sophienholm, Antik Museet i Aarhus, The Cello Factory i London og på Royal Academy of Arts i London. Hun har endvidere udført udsmykninger på VIA University i Aarhus indkøbt af Statens Kunstfond samt lysskulpturerne ”Gate of Colours” på Damhustorvet indkøbt af Rødovre Kommune.
Mahmoud Alibadi (Født 1965)
Uddannet billedkunstner og kunsthistoriker fra Kunstakademiet i Bagdad, Det Kongelige Danske Kunstakademi og Københavns Universitet med kandidatspeciale om feminisme og sam-tidskunst. Arbejder bl.a. med fotografi, video, tekst, installation, maleri, tegning og performance og har de seneste år produceret værker, der forholder sig kritisk til spørgsmål om køn, kulturel identitet og det digitale samvær. Har udstillet sin kunst i Danmark, Tyskland, Irak, Norge, Polen, Sverige, Bangladesh, Estland, England, Letland, Litauen, Finland, Tjekkiet, Spanien, UAE, Italien og Rusland.15 Kunst i kommunerne