Opgraderingen af billedkunstfaget er positiv, men skaber også udfordringer. Det kræver faglig nytænkning.
Af Miriam Katz, Fagbladet Billedkunstneren #1 2024
Læs også: Velkommen til laboratorium for nytænkende kunstundervisning og Børn lærer at sætte ord på kunst
”Det var en øjenåbner for mig, hvordan underviserne arbejdede med begrebet billedsamtale. Der blev skabt et roligt rum, hvor vi kunne tale om værker på måder, som var spændende og nærmest meditative – og på ingen måde dømmende.”
”Et andet greb, der optog mig, er det genbrug og den viderebearbejdning af produkter og objekter, som opstår undervejs i elevernes skabende arbejde, og som leder os videre i processer, som hverken elever eller lærere kender slutningen på. Jeg oplevede det som et utroligt trygt kontroltab, som åbner for en kreativ umiddelbarhed og hengivenhed til processen.”
Sådan beskriver en lærerstuderende i en evaluering noget af det, hun har fået ud af at deltage i Kreativt Valgfagslaboratorium på ARKEN – Museum for Samtidskunst.
Valgfagslaboratoriet tilbyder kompetence- og undervisningsforløb til blandt andet kommende billedkunstlærere. Og de lærerstuderende har lært meget af besøget i museumsundervisernes maskinrum, fortæller Kirstine Jo Thrane, adjunkt på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Sammen med flere af sine billedkunsthold har hun deltaget i et toårigt undervisningsforløb i valgfagslaboratoriet. Og efter at have læst et par udsnit af de studerendes anonyme evalueringer højt for journalisten, udbryder hun:
”Jeg bliver helt rørt, når jeg læser det. Det viser, hvor dybt de her undervisningsmetoder går. Hvis de studerende går lige så engageret videre med det, de har lært i valgfagslaboratoriet, er jeg ikke i tvivl om, at det vil få stor betydning for deres elever. De nye billedkunstlærere bliver modige, nysgerrige, reflekterende undervisere, der har en åben og eksperimenterende tilgang til faget,” siger hun.
Konkrete greb og faglig udvikling
Kirstine Jo Thrane er selv uddannet lærer med linjefag i billedkunst for cirka 20 år siden, og har i en årrække haft en forskerstilling på Universitetet i Sørøst-Norge, inden hun kom tilbage til Danmark for at undervise på læreruddannelsen.
Hun ser to vigtige perspektiver i det, der foregår i valgfagslaboratoriet på ARKEN: Dels klæder museumsunderviserne både lærerstuderende og erfarne billedkunstlærere bedre på til at kunne varetage den nye rolle, som billedkunst har fået som valg- og eksamensfag i folkeskolens 7.-9. klasse.
Dels styrker valgfagslaboratoriets nytænkende læringsformater selve udviklingen af billedkunst som undervisningsfag.
”De metoder, som museumsunderviserne har udviklet, er vældigt brugbare, både i læreruddannelsen og i folkeskolen. Vi får konkret, faglig inspiration til, hvordan man kan skabe engagerende og eksperimenterende undervisning for de ældste elever i folkeskolen. Samtidig med at vi får redskaber til udvikle et sprog at tale om kunsten i sammen med eleverne. Det hele er nødvendigt for at leve op til de nye krav, der stilles til billedkunstundervisningen, nu hvor det er blevet eksamensfag i folkeskolen,” siger Kirstine Jo Thrane.
Valgfagslaboratoriet kan også bidrage til udvikling af en ny didaktik for billedkunstfaget, mener hun.
”Før talte vi meget om, at undervisningen skulle styrke elevernes udtryksform, håndværk og oplevelse af kunsten. Nu er vi mere optagede af være i proces, og af at arbejde med forskellige iscenesættelser af både elev- og lærerrollen. Eleverne kan for eksempel skiftevis være performere, iagttagere, skabende eller samskabende. Og lærerens rolle er åben og undersøgende i modsætning til den traditionelle læreridentitet som den, der ligger inde med de rigtige svar. Vi har brug for at kunne tale nuanceret om det, der foregår i de her eksperimenterende processer, og det kræver, at vi som undervisere udveksler erfaringer og udvikler et sprog sammen, sådan som det sker i valgfagslaboratoriet,” siger hun og peger på, at det nære samarbejde mellem alle parter i projektet er en vigtig årsag til dets succes.
”Samarbejdet begyndte allerede i fondsansøgningsprocessen, så alle perspektiver og behov blev tilgodeset. Det tror jeg er én af forklaringerne på, at projektet er lykkedes så godt. Alle parter, også læreruddannelsen, har sat betydningsfulde aftryk på udfoldelsen af projektets potentialer.”
Museer viser vej
Kirstine Jo Thrane vender ofte blikket mod undervisningsplatforme på landets museer, når hun vil orientere sig om, hvilken retning faget udvikler sig i.
”Det er her, den faglige nytænkning foregår. Og i min optik er ARKEN helt i front i udviklingen af nye perspektiver for, hvordan faget kan se ud lige nu,” siger hun. Til gengæld efterlyser hun mere pædagogisk og didaktisk forskning på universiteter og professionshøjskoler.
”Vi mangler aktuel forskning, som fokuserer direkte på undervisningsfaget billedkunst i folkeskolen. Hvilke metoder bruges ude i skolen, hvad fungerer godt og mindre godt? Politikerne ønsker, at undervisningen i læreruddannelsen skal være mere forskningsbaseret, men det er vanskeligt for os, der uddanner de nye lærere, at opfylde det ønske, fordi forskningen i billedkunst som undervisningsfag i folkeskolen reelt er blevet sparet væk,” konstaterer hun.
Opgradering af billedkunst
De seneste år er billedkunstfaget ikke kun blevet opgraderet i folkeskolen, men også på professionshøjskolerne. Med den seneste reform af læreruddannelsen, som trådte i kraft sidste år, er billedkunst igen blevet et sammenhængende, toårigt linjefag. Det sker efter, billedkunstundervisningen i læreruddannelsen i en årrække har været splittet op, så praktikperioden var løsrevet fra undervisningen.
De lærerstuderende, der i dag vælger billedkunst som linjefag, har desuden også fået lidt flere billedkunsttimer end i den forrige udgave af læreruddannelsen.
Opgraderingen af billedkunstfaget er selvfølgelig positiv, men har også skabt udfordringer, fortæller Kirstine Jo Thrane. For eksempel har fagets nye status i folkeskolen ikke været skrevet ind i lovteksterne om læreruddannelsen. Det betyder, at der har manglet retningslinjer for, hvordan læreruddannelsen skulle klæde de studerende på til for eksempel at føre 8. klasses elever til eksamen i billedkunst.
Først gennem det sidste år er arbejdet gået i gang med at formulere, hvordan undervisningen i billedkunst på læreruddannelsen skal tilrettelægges, så den tager højde for billedkunstfagets nye status som valg- og eksamensfag i folkeskolens ældste klasser.
Kunstneriske prøvehandlinger
Udfordringerne til trods ser Kirstine Jo Thrane positivt på billedkunstfagets udvikling blandt andet på grund af den faglige nytænkning, der foregår i eksterne læringsmiljøer som Kreativt Valgfagslaboratorium.
”Det viser, at der er stor interesse for billedkunstundervisning, hvor eleverne ikke lærer om kunst, men gennem kunst. Jeg er overbevist om, at hvis vi i vores undervisning lykkes med at give nogle af samtidskunstens eksperimenterende perspektiver videre til eleverne, både gennem form og indhold, så gør vi dem ikke kun klogere på alt det, kunsten tilbyder os. Vi kan også være med til at styrke deres tro på sig selv,” siger hun.
”Det kræver blandt andet, at vi uddanner billedkunstlærere, der er klar til at gribe de bolde, eleverne kaster ind i rummet, når de møder kunst og visuel kultur. Lærere, der også tør stille sig selv sårbare i forhold til at have styr på det hele, og som arbejder afprøvende og eksperimenterende, sammen med eleverne.”
”Når man får mulighed for at erfare, at kunsten er et prøverum, hvor man kan gribe verden an på alle mulige forskellige måder, bliver man også bedre i stand til at trives og handle i en virkelighed, der hele tiden forandrer sig. Og det ser jeg som en af skolens vigtigste opgaver – at styrke elevernes evne til at kunne afkode og indgå aktivt i den kultur, de er del af. Hvis eleverne får mulighed for at erkende verden gennem kunstneriske, skabende handlinger, så tror jeg, det kan ændre meget for mange!”
Foto: Arken – Museum for Samtidskunst