Kunsten kan noget særligt

04.12.20 | Nyheder

Kampen mod global opvarmning er et af de 17 verdensmål, som FN arbejder for frem mod år 2030. Og her kan kunsten spille en særlig rolle, mener Luise Faurschou, stifter og direktør i ART2030, en nonprofit kuratorisk organisation, der de seneste år har realiseret en lang række projekter, kampagner og debatter herhjemme og i udlandet. Alt sammen med kunsten som omdrejningspunkt og for at skabe fokus på løsning af de globale kriser, vi står midt i.

”Kunstnere er enestående dygtige til at rumme og transformere komplekse sammenhænge til sanselige, medrivende og anskuelige kunstneriske udsagn, som taler direkte til os. Det gælder også i forståelsen af klimakrisen. Kunsten er et universelt sprog, der giver os nye muligheder for at relatere til den komplekse virkelighed, vi lever i, på tværs af sproglige, sociale og kulturelle skel,” siger Luise Faurschou.

At kunst og klimapolitik kan skabe nye, meningsfulde møder, blev tydeligt på FNs Klimatopmøde i New York sidste år, hvor ART2030 og Jeppe Hein præsenterede værket Breathe with Me:

”Jeppe har siden 2010 arbejdet med at male sit åndedræt med penselstrøg, nu foldede vi sammen hans værk ud og gav klimaaktivister, beslutningstagere og forbipasserende i New Yorks Central Park mulighed for at visualisere deres eget åndedræt, sammen med kunstneren. Det er et godt eksempel på, hvordan kunst kan forbinde noget individuelt med det fælles menneskelige — og i sidste ende koble det enkelte menneske med det planetariske niveau: Vi har alle brug for at kunne trække vejret for at overleve, også planeten. Kunstværket skabte en mulighed for, at mange mennesker med helt forskellige baggrunde kunne mødes og reflektere over, hvordan vi er forbundne både med hinanden og med planeten.”

Kunstens superkraft
Kunst taler til sanser, følelser og intellekt på én gang. Derfor kan kunsten gøre en stor forskel, når det gælder om at skabe bevidsthed og i sidste ende også skubbe på for forandring, mener Luise Faurschou. Bekymring for at spænde kunsten for en vogn, hvis den f.eks. kobles til klimakamp, deler hun ikke:

”Efter at have arbejdet i over 35 år med kunstnere har jeg så stor respekt for og tiltro til kunstnernes høje integritet, og at de kun går ind i projekter, de selv kan se, hænger godt sammen med deres praksis. Så kaster de sig til gengæld 100 procent ind i projektet, og investerer al deres personlige og faglige engagement. Det er helt centralt for os, at alle vores projekter tager udgangspunkt i kunstnerens praksis.”

”For mig er det tydeligt, at verdensmålenes bagvedliggende værdier er de samme som dem, kunstnere har arbejdet med til alle tider, ja siden hulemalerne: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen. Styrken ved verdensmålene er, at de indbyrdes hænger så tæt sammen: Vi kan ikke løse verdens klimaudfordringer uden at arbejde med fattigdomsproblemet, vi kan ikke modarbejde fattigdom uden f.eks. at arbejde for alles lige rettigheder og bedre infrastruktur. Det hele er en stor, samlet agenda, hvor vi bliver nødt til at rykke på det hele på en gang for at skabe de nødvendige forandringer. Og netop det at arbejde på tværs af forskellige vidensområder og fagligheder er noget, som kunsten er god til,” siger Luise Faurschou.

Jeppe Hein: Breathe with Me. Central Park, New York, 2019. Breathe with Me indgår i Art Project for the World, ART2030. FOTO Christina Horsten/DPA/Ritzau Scanpix.

Artiklen her er bragt i Fagbladet Billedkunstneren #4 2020.