På Amager står et mangeårigt atelierfællesskab i et af hovedstadens efterhånden få bevarede, småindustrielle bymiljøer til at blive sat på gaden. Her vil den private udlejer smide kunstnerne ud, rive bygningen ned og opføre parkeringspladser i stedet.
Kunstnerfællesskabet, der har til huse i en bindingsværksbygning fra 1920 på Strandlodsvej 6C, huser pt otte kunstnere, og har eksisteret i 22 år som atelier.
”Vi har en lille perle af et hus, og det gør ondt i hjertet, at man blot med et pennestrøg vil nedrive bygningen,” siger Torben Eskerod, som er en af kunstnerne i atelierfællesskabet. De står nu alle til at miste deres arbejdspladser.
Byggetilladelsen, og dermed nedrivningstilladelsen, er dog pt udløbet. Det betyder, at der stadig er tid til at omgøre beslutningen, bevare bygningen, og integrere den i det planlagte skitseprojekt i stedet for de parkeringspladser, fortæller Torben Eskerod.
”Vi håber, at lokalpolitikerne kan se, at den her plan er i strid med kommunens politiske målsætninger om at bevare små værksteder som vores. Og at der er brug for at værne om diversiteten og byens sjæl,” siger han.
Kunstnerne ryger ud, når pengene flytter ind
Sammen med sine kolleger peger han på, at situationen for atelierfællesskabet på Strandlodsvej er del af den udvikling, der kaldes ’gentrificering’:
At kunstnere rykker ind i uattraktive, billige bydele, hvilket med årene er med til at gøre bydelene attraktive for private entreprenører og udviklere. Hvorefter kunstnerne smides ud for at gøre plads til mere formuende beboere.
”Hvis vi ikke gør noget, og modarbejder den her udvikling politisk, vil København snart være affolket af arbejdende kunstnere, fordi der ikke længere vil være billige værksteder. Det småindustrielle bymiljø rives ned i stor hast for at gøre plads til nybyggeri. Snart, hvis det ikke allerede er sket, vil de små værksteder, hvor mange kunstnere holder til, være en saga blot,” siger han.
Billedkunstnernes Forbund (BKF) advarer mod udviklingen og opfordrer kommunalpolitikerne til at tage ansvar, både hvad angår bevarelsen af unikke, gamle bymiljøer, og sikring af kunstneres arbejdspladser:
”I storbyer som Paris og Berlin har politikerne vedtaget regelsæt, der forpligter både offentlige og private aktører på at sikre arbejdsrum for kunstnere, når der rives ned og bygges nyt. Det er oplagt for København og andre danske byer at gøre det samme. Vi risikerer, at kunstnere flytter helt ud af byerne, fordi der ikke længere er værksteder og atelierer, der er til at betale. Det vil være ødelæggende, for en by har brug for sine kunstnere, og kunstnerne har brug for de kunstneriske miljøer, der vokser ud af atelierfællesskaberne,” siger BKF’s sekretariatsleder Klaus Pedersen.
Tidligere i år viste en ny undersøgelse, at København mangler kunstnerpladser, og at de eksisterende er for dyre. Ifølge undersøgelsen er situationen så grel, at 75 procent af de adspurgte giver udtryk for, at de af samme grund overvejer at forlade hovedstaden.
Undersøgelsen er udarbejdet af Københavns Kommunes Råd for Visuel Kunst, sammen med Billedkunstnernes Forbund og UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere.
I denne tid sætter BKF fokus på flere sager, hvor kunstnere presses ud af atelierfællesskaber i København. Læs også:
Kunstnerværksteder presses ud af København – om atelierfælllesskabet Staldgade 74C i Kødbyen…
Kunstnere presses af tunge erhvervsaktører – om kunstnerfællesskabet OK Corral…