Ledigt lejemål i kunstnerfløjen

25.02.24 | Atelier

ER DU EN SKABENDE FULDTIDSKUNSTNER ELLER KUNSTHÅNDVÆRKER OG DRØMMER DU OM AT BLIVE EN DEL AF ET KUNSTNERFÆLLESSKAB?

Så er Kunstnerfløjen i Anneberg Kulturpark måske drømmen for dig. Vores vision er at give skabende kunstnere ideelle betingelser for at udvikle sig og leve af deres kunst.
Den smukke hovedbygning til det tidligere Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland danner rammerne for Kunstnerfløjen – et hurtigt voksende fællesskab for samtidskunstnere.

Der er foreløbig 28 meget forskellige kunstnere, som spænder fra billedkunst, broderi, keramik, smykkekunst, forfatterskab, scenekunst, skulptur, fotokunst, tekstil, mv. Kunstnerfløjen er inddelt i 3 etager, hvor stueetagen er dedikeret til fuldtidskunstnere med arbejdende værksteder. På 1. og 2. sal finder man også kunstnere indenfor alle fagområder – som dog ikke nødvendigvis er der hver dag.

 

GALLERIET I KUNSTNERFLØJEN I ANNEBERG KULTURPARK
Lige når man træder ind ad døren i Kunstnerfløjen i Anneberg Kulturpark, ligger det helt nye galleri. Det er netop blevet fuldstændig istandsat med imponerende stuk i loftet og fantastisk lysindfald fra de store vinduer. Kunstnerne i Kunstnerfløjen har mulighed for at skabe spændende udstillinger i galleriet til glæde for de mange gæster, der besøger Kunstnerfløjen.

 

KUNSTNERFLØJENS ÅBNINGSTIDER 2024
Der er altid mulighed for at være og arbejde i Kunstnerfløjen. Der er åbent for offentligheden alle helligdage og skoleferierne fra 11-16. Det helt nye galleri vil have udvidede åbningstider for besøgende, og hver den første lørdag i måneden er der Åbent Hus i hele Kunstnerfløjen, hvor der er åbent i galleriet og i alle værkstederne.

VI KAN TILBYDE:
• Eget værksted med udstilling af varierende størrelse
• Fælles faciliteter
• Lav husleje (et typisk rum ligger på 12 m2 og koster ca. 1500 kr om måneden inkl. moms og forbrug)
• Fælles markedsføring på div. kanaler
• Stort publikum, da mange kunstnere samlet tiltrækker flere kunder
• Samarbejde om fælles kulturprojekter – og hjælp til funding. Vi arbejder med fælles temaer, udstillinger, tværfaglige kunstprojekter, eksperimenterende kunst – og passer gerne hinandens udstillinger, når det er nødvendigt
• Et årshjul for Anneberg Kulturpark med masser af spændende aktiviteter
• En unik mulighed for at kunne skabe din egen forretning – hver for sig – og i fællesskab med en masse vidt forskellige inspirerende kolleger, der står til rådighed til både hjælp og hygge
• At blive en del af vores fælles rejse. Vi er kun lige startet og du kan derfor være med til at sætte dit eget præg på projektet.

VI FORVENTER, AT DU:

  • Har eget CVR nr.
  • Kan bidrage med et højt fagligt kvalitetsniveau i din kunst
  • Har tænkt over økonomien og har en forretningsplan for dit fremtidige virke som kunstner
  • Har lyst til samarbejde omkring kunst på tværs af fag
  • Er indforstået med fælles åbningstider
  • Har lyst til at rykke din base/værksted til Anneberg Kulturpark
  • Har et attraktivt produkt at sælge til vores gæster
  • Har humor, situationsfornemmelse og respekt for andres fag og tid
  • At du er en teamplayer og vil føle ansvar for–og tage del i fællesskabet og være med til at løfte i flok

PROCEDURE/KONTAKT

Har du lyst til at blive en del af kunstnerfløjen, så send os en motiveret ansøgning til mail bestyrelsen.kunstnerfloejen@annebergkulturpark.dk og vedhæft CV og/eller billeder eller beskrivelser af dine værker. Hvis ansøgningen godkendes, arrangeres et uformelt kaffemøde med 2-3 af de kunstnere, der er i huset.

LÆS MERE HER