Under en anlagt sø på Kay Fiskers Plads, lige ved metrostation Ørestad, er samtidskunsten gået under jorden. I det 1.300 m2 store betonrum, der oprindeligt er bygget til cykelparkering, har udstillingsstedet SIMIAN til huse.
SIMIAN, der er blandt de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder, er initieret og drevet af billedkunstnerne Markus von Platen, Christian Vindelev, Toke Flyvholm og Jan S. Hansen. De svarer her kollektivt på BKF’s spørgsmål om det nye, underjordiske samlingspunkt for samtidskunst i Ørestad.
“Simian åbnede i september 2020, men vi har arbejdet på at realisere stedet siden 2016. Motivationen har hele tiden været at undersøge udkanterne af samtidskunstfeltet gennem udstillinger med danske og internationale kunstnere.”
“Vi arbejder tæt sammen med de udstillende kunstnerne for i fællesskab at udfolde deres idéer og visioner. For nogen er det relativt store udstillingsrum et uprøvet format, hvor andre er mere rutinerede i at realisere omfangsrige projekter. Det er en meget forskelligartet og dynamisk proces, hvilket også er en del af den drivkraft, der gør, at vi investerer så meget energi i projektet.”
SIGNA – The Market. Foto: Brian Kure / GRAYSC. SIMIAN 2021.
“Samarbejdet med kunstnerne er i det hele taget meget givende; der opstår en særlig kollektiv ånd i arbejdet med at skabe udstillingerne og alt hvad der følger med.”
Et eksempel er den seneste udstilling med performancegruppen SIGNA, der har benyttet Simians værksted i flere måneder op til udstillingen.
“Vi har fulgt og deltaget i processen fra ide til realisering, og har derfor fået en meget nær indsigt i deres måde at arbejde på.”
Inkubatorer i kunstens økosystem
Simians første udstilling, gruppeudstillingen Some of the Hole, var lidt af en ilddåb, fortæller udstillingsstedets fire stiftere.
“Med deltagelse af 15 kunstnere hvor hovedparten var fra udlandet og en del udenfor EU, måtte vi lære meget om import regler og international kunsttransport. Udstillingen var en introduktion for os til hvordan man forvalter meget af det arbejde, som er en stor del af processen i at samle trådene i et udstillingsprojekt.”
“Some of the Hole beskæftigede sig med forskellige sammenfald i mellem psykologiske mekanismer og arkitektur, specifikt i relation til Ørestad som bydel. Da Simians placering i Ørestad i høj grad har en betydning for oplevelsen af at besøge stedet, synes vi, at det var oplagt at lade udstillingsprogrammet begynde med denne reference til lokalområdet.”
Some of the Hole, Ghislaine Leung, Company, 2019. Foto: GRAYSC.
Hvilken rolle spiller kunstneres selvorganiserede projekter i kunstlivet – og i samfundet – i jeres optik?
“Uafhængige udstillingssteder spiller en uundværlig rolle i kunstverdenens økosystem. Ofte som en slags inkubator eller udviklingsrum for en mere ufiltreret udtryksform. Mange udstillingssteder fungerer som samlingspunkter for udvidede bekendtskabskredse eller grupperinger af kunstnere. På den måde opererer de fleste steder i kunstnernes egne miljøer og netværk, hvor praksis og identitet produceres og udveksles simultant. For offentligheden er det en mulighed for at opleve kunsten i dens mest spirende form, og en adgang til et rum, hvor dialogen om kunstens væsen er en integreret del af oplevelsen.”
Sæt fokus på det selvorganiserede felt
Selvorganiserede udstillingssteder findes i mange forskellige udformninger, og med vidt forskellige udgangspunkter og ambitioner, konstaterer folkene bag SIMIAN.
“Men fælles for de fleste er, at de har en anderledes dagsorden end hos de etablerede institutioner og kommercielle gallerier. Der er ofte et udpræget personligt engagement og et ønske om at tilgå kunsten på dens egne præmisser.”
Hvis I skulle nævne 1 ting, der kunne forbedre vilkårene for kunstnerdrevne steder, hvad skulle det så være?
“Det er svært at komme uden om spørgsmålet om økonomi, når man taler om, hvilke udfordringer der er for de kunstnerdrevne steder. Og den debat om kunstneres vilkår og prekære arbejdsforhold, som fylder mere nu end for få år siden, er selvfølgelig rigtig vigtig. Derudover kunne man ønske, at de etablerede medier ville orientere sig lidt dybere og bredere, så det f.eks. ikke kun var de etablerede institutioners udstillinger, der blev anmeldt og debatteret. Særligt på den københavnske selvorganiserede kunstscene foregår der en hel del, som fortjener mere omtale og interesse.”
Denne opfordring er hermed givet videre – følg med på www.bkf.dk/kunstnerdrevne henover sommeren, hvor vi omtaler flere af de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021.
Prisuddelingen finder sted på Juxtapose Art Fair i Aarhus d. 20. august.
Nominér dit favoritsted
Hvilket kunstnerdrevet udstillingssted / projektrum skal præmieres i år?Frem til 1. august 2021 kan alle nominere et eller flere steder ved at sende en mail med en kort begrundelse til mk@bkf.dk Skriv ‘BKF-prisen’ i emnefeltet.
Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kan både være permanente og midlertidige, fysiske og virtuelle. Kriteriet er, at stedet er drevet af billedkunstnere (evt. i samarbejde med andre faggrupper). Individuelle kunstneres udstillinger kommer ikke i betragtning. Præmieringen er tænkt til nye initiativer og udstillinger fremover.
I år består juryen af kurator og kunstrådgiver Mette Wollersen, billedkunstner Sofie Thorsen og BKF’s formand Nis Rømer.
Sammen vælger jurymedlemmerne tre vindere blandt alle de nominerede. Vinderne afsløres ved prisuddelingen på Juxtapose Art Fair d. 20. august 2021.
Foto øverst: Kim Høtermand.
Some of the Hole. Foto: GRAYSC. SIMIAN 2020.