En ny politisk aftale, der skal styrke de kunstneriske uddannelser, blev indgået kort før jul af et bredt flertal blandt Folketingets partier. Aftalen bygger i vid udstrækning på anbefalinger i en rapport om organiseringen af fremtidens kunstuddannelser, udarbejdet af det såkaldte Strukturudvalg, bestående af bl.a. repræsentanter fra de berørte uddannelser.
Den nye politiske aftale indebærer bl.a., at der skal etableres selvstændige bestyrelser på alle syv kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, at de studerendes trivsel og klagemuligheder skal forbedres, og at uddannelsernes kunstneriske praksisbasering skal styrkes.
Billedkunstnernes Forbund (BKF) er glad for den brede politiske opbakning og vilje til at styrke de kunstneriske uddannelser. Men peger også på, at aftalen bør bakkes op økonomisk:
“Det er godt at se, at politikerne nu vil styrke de kunstneriske uddannelser. Men der står desværre ingenting om økonomi i den aftaletekst, politikerne er blevet enige om. Så vi har endnu til gode at se præcis, hvordan alle aftalens elementer skal føres ud i livet,” siger BKF’s forperson Marie Thams.
Bestyrelser og studiemiljø
Den nye politiske aftale giver kunst- og kulturlivets organisationer mulighed for at foreslå eksterne kandidater til bestyrelserne. Det er positivt, mener BKF, der længe været en fortaler for at etablere en fagligt funderet bestyrelse på Kunstakademiet.
“Det er vigtigt at sikre bred repræsentation og kunstfaglig ekspertise fra hele billedkunstfeltet i bestyrelsen på Kunstakademiet. Det ser vi frem til at bidrage til,” siger Marie Thams.
Men selvom BKF glæder sig over aftalen, der forhåbentlig kan give kunstuddannelserne tiltrængt politisk ro, så savner forbundet, at den nye politiske aftale tydeligt prioriterer forbedring af studiemiljøerne:
“De omfattende anbefalinger, Strukturudvalget formulerede om de studerendes trivsel, forbedrede klageveje og nye evalueringsstrukturer, får ikke lige så meget plads i den endelige aftaletekst, som vi kunne ønske os. Men nu må vi se, hvordan studerende og ansatte på bl.a. Kunstakademiet selv evaluerer de ændringer, der gennemføres. Det vigtigste er, at politikerne lytter til dem, der har deres daglige gang på kunstuddannelserne. For både studerende og ansatte har ret til et velfungerende og trygt studie- og arbejdsmiljø,” siger Marie Thams.
Kunstnerisk forskning og praksis
I aftaleteksten sammenkæder politikerne en styrkelse af praksisbaseret undervisning på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler med en reduktion af Kunstakademiets akademiske forskningsforpligtelser. Det undrer BKF’s forperson:
“Der er ikke som udgangspunkt en modsætning mellem kunstnerisk praksis og kunstnerisk forskning. Den kunstneriske forskning, der foregår på Kunstakademiet, er indlejret i og har direkte kobling til kunstnernes egen praksis og kunstneriske produktion,” siger Marie Thams.
Desuden peger hun på, at et skærpet fokus på praksisbaseret undervisning kalder på øgede midler.
“De seneste års besparelser på kunstuddannelserne har for Kunstakademiets vedkommende bl.a. medført, at omtrent halvdelen af de fagligt højt specialiserede værksteder er blevet lukket. I dag har de studerende ikke længere samme mulighed for at tilegne sig kunstneriske håndværksteknikker som tidligere. Så hvis man vil styrke den praksisbaserede undervisning, hvilket er vigtigt at prioritere, må man give akademiet bedre økonomiske forudsætninger for at varetage den del af uddannelsen,” siger Marie Thams.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, De Frie Grønne, Alternativet, og Kristendemokraterne.
Læs hele aftaleteksten her…
Hovedpunkterne i aftalen er:
Styrkelse af ledelsen – bestyrelser på de kunstneriske uddannelser
Loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ændres, så der indføres en ny ledelsesmodel med professionelle bestyrelser på de syv statslige kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestyrelserne skal være kompetente, uafhængige og fagkyndige og skal styrke institutionernes strategiske udvikling, yde ledelsesmæssig sparring for institutionernes rektorer og supervisere institutionernes drift. Kompetencemæssigt skal bestyrelserne dække: Ledelse og strategi, kunstfaglig og branchemæssig indsigt, uddannelsesfaglig viden og økonomi, jura, HR mv.Bestyrelserne skal have syv medlemmer. hvoraf fire skal være eksterne. Derudover skal studerende og medarbejdere være repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelsernes eksterne medlemmer, herunder bestyrelseslederen, udpeges af kulturministeren efter en åben annoncering, hvor brancheorganisationer, studenterorganisationer og andre kan indgive forslag.
Styrkelse af uddannelsernes kunstneriske praksisbasering
Det skal tydeliggøres i loven, at uddannelserne er baseret på kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Den forskningsforpligtelse, som pt. gælder for Kunstakademiets Billedkunstskoler, ændres til en “kan”-bestemmelse som på de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ledelsen på Kunstakademiets Billedkunstskoler opfordres til at følge Strukturudvalgets anbefalinger om at reducere de akademiske forskningsaktiviteter.Der skal desuden etableres en fleksibel kunstnerisk uddannelsesstruktur, sådan at blandt andet Den Danske Filmskole kan beholde sine fireårige uddannelser. Den Danske Scenekunstskoles bekendtgørelse skal ændres, så institutionen kan sikre bedre sammenhæng og adgang mellem bacheloruddannelserne og kandidatuddannelserne på institutionen.
Forbedring af rammer for de studerendes trivsel og klagemuligheder
De studerendes trivsel skal tages alvorligt, og der skal etableres trygge og klare henvendelses- og klageveje på uddannelserne. Uddannelserne skal samarbejde om en forbedring af evalueringskulturen. Desuden skal de studerende have mulighed for at modtage oplysning og vejledning om deres rettigheder i klagesituationer, og uddannelserne skal oprette en studenterambassadør.Afbureaukratisering af de kunstneriske uddannelser
Kulturministeren skal sikre, at akkrediteringskonceptet for de kunstneriske uddannelsers kvalitet og relevans afbureaukratiseres og lettes. Det skal formålsrettes og tilpasses de særlige træk, der kendetegner de kunstneriske uddannelser.Uddannelse til bæredygtigt arbejdsliv i kunst- og kulturlivet
Forretningsforståelse og forberedelse til et kommende arbejdsliv som kunstner skal være en integreret del af undervisningen i kunstnerisk praksis, blandt andet med inddragelse af aftagermiljøer. Musikkonservatoriernes arbejde med pædagogisk udviklingsvirksomhed skal udbredes på de øvrige kunstneriske uddannelser, og uddannelsesinstitutionerne vigtige rolle i forhold til kunst-og kulturlivet og samfundet som helhed skal synliggøres. Og så skal der stilles krav til uddannelsesinstitutionerne om bedre beskæftigelsesanalyser, der kan give øget indsigt i de kunstneriske dimittenders arbejdsliv.