At skabe sig en levevej i faget er en udfordring for mange billedkunstnere – både nyuddannede og kunstnere, der har været aktive i kunstlivet i flere år.
Underviser og coach Signe Sylvester giver hos AJKS – Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, gode råd til, hvordan man kan gribe situationen an.
Her nedenfor er et par af hendes råd – læs dem alle i artiklen:
Hvordan kan du leve af din kunst eller kreative talent?
Skribent: Sofie Hermansen, AJKS.
Hvad er dine vigtigste råd til kreative og kunstnere, der vil gøre deres talent til deres levevej?
Kunstnere og kreative, der overvejer at starte selvstændigt skal gøre sig klart, hvorvidt deres billede af en succesfuld kunstner er i overensstemmelse med den måde, de gerne vil leve deres liv på.
Hvis vi ikke har sat os nogle mål, og er bevidste om hvilket liv vi arbejder henimod, så kommer vi hurtigt på afveje. Mange af de største og mest succesfulde kunstnere, uddelegerer meget af det håndværkstekniske til assistenter og håndværkere, og arbejder i høj grad som de visionære frontfigurer.
I den anden ende af skalaen har vi ”levebrødskunstneren”, der laver dekorative værker og bestillingsarbejde. Han eller hun har i langt højere grad hænderne i materialet – men opnår måske ikke den samme form for anerkendelse i branchen.
Så pointen er: For at kunne gøre kunsten til din levevej, skal du først definere hvilket liv, du vil leve.
Signe Sylvester.
Derudover skal du også være klar over, at der ikke er andre end dig til at gøre arbejdet. Selv hvis du har mulighed for at betale andre for at lave din bogføring, markedsføring og salg, skal du stadig investere tid og energi i at vedligeholde relationerne, tjekke det arbejde der bliver lavet for dig, og generelt tage ansvar for din egen biks.
Tag penge for det du laver
Hvis du ved, hvilken vision og hvilket liv du arbejder henimod, og er klar til at tage ansvaret for din egen succes, så er mit sidste råd at begynde at tage penge for dit arbejde. Det virker måske banalt. Men af en eller grund er det blevet accepteret, at man som kunstner og kreativ skal arbejde gratis, fordi det kan skabe gode muligheder i fremtiden. Men det passer simpelthen ikke.
Hvis ikke du tager penge for dit arbejde, sætter modtageren ikke den samme pris på det, og du ender med at bruge mange timer, som du aldrig får noget ud af.
Hvad er de største udfordringer for de kunstnere og kreative, du underviser og coacher?
Den største udfordring hos dem jeg underviser og coacher, er den konflikt, der er mellem behovet for at tjene penge og frygten for at miste sin kreative frihed og autencitet som kunstner.
Nogle kunstnere og kreative har en underliggende idé om, at salg handler om at snyde en potentiel kunde til at betale så meget som muligt og at alt, der er kommercielt eller salgbart dermed er ’dårligt’, ’uautentisk’ eller ’ondt’. Billedet af den lidt for ihærdige telefonsælger er skrækscenariet.
Hvis det rent faktisk var den eneste måde at sælge på, ville jeg aldrig råde kunstnere til at varetage deres eget salg, eller starte en virksomhed, der ikke byggede på fonde og legater. Men heldigvis er det ikke sådan.
Forberedelse til dimittendudstillingen The Final Show, 2017.
Salg handler om en ligeværdig byttehandel af værdier, og når det gøres rigtigt, er det en byttehandel, hvor begge parter kommer ud rigere på den anden side. Lige så snart de kunstnere jeg arbejder med, har fået denne indsigt, og begynder at forstå, at deres arbejde rent faktisk har værdi, er det ikke længere en konflikt at bevare sin kunstneriske autenticitet og tjene penge samtidig.
Jeg tror mange af de her konflikter og forhindringer, handler om, at vi grundlæggende mangler indsigt i hvad det vil sige at starte og drive en selvstændig forretning. Når vores viden er begrænset på et område, er det svært at se hvilke muligheder og hvilket potentiale, vi kan udnytte – og derfor bliver det hurtigt uoverkommeligt.
Penge giver tid til at arbejde med din kunst
Hvorfor lærer vi ikke at drive forretning på akademierne?
Jeg er stadig forbavset over, hvor lidt kunstnere lærer om at drive forretning eller begå sig som freelancere på akademierne og konservatorierne. Som udgangspunkt ville jeg betragte alle billedkunstnere, og langt de fleste musikere som en form for selvstændige, freelancere eller projektansatte.
Derfor virker det helt skørt, at der ikke er mere fokus på at sørge for, at de kan begå sig i den virkelighed, de møder på den anden side af skolernes trygge rammer. Jeg tror, mange kunstnere ville gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at tage på de gratis iværksætterkurser, der bliver tilbudt rundt omkring i kommunerne, finde en forretningsmentor eller blive en del af et professionelt netværk for selvstændige.
Hvor ser du det største potentiale for kunstneriske virksomheder?
Det største potentiale for kunstneriske virksomheder ligger i kunsten selv. Forestil dig hvor meget fantastisk kunst, der ville blive skabt, hvis vores kunstnere i stedet for at arbejde ufaglært i pleje- og servicesektoren, kunne bruge alt deres tid på at forfine deres teknik og skabe fantastiske værker, der ville provokere, forundre og samle vores samfund.
Ophængning af dimittendudstillingen The Final Show, 2017.
Mange kunstnere burde få et større blik for det ansvar, de har som kunstnere, og dermed også det ansvar de har for at få deres kunst ud i verdenen, ud i samfundet, ud til alle os, der higer efter deres syn på verdenen.
Frigør dig fra ufaglærte jobs og fonde
Der er et kæmpe potentiale i at frigøre sig fra både de timelønnede jobs som ufaglærte, og usikkerheden ved at skulle overleve på fonde og legater. Hvis du som kunstner etablerer en virksomhed, der sikrer, at du ikke bare kan overleve, men rent faktisk leve, så kan du bruge din energi på søge fonde, når det passer ind i dine projekter, i stedet for at opfinde projekter, der passer ind i fondens rammer.
Find den rigtige forretningsmodel – for dig
Det potentiale skal findes ved at finde den helt rigtige forretningsmodel – og det vil se vidt forskelligt ud alt efter hvad dine mål og succeskriterier er. Men hvis jeg skulle nævne en ting, som jeg tror mange billedkunstnere kunne få mere ud af, så er det at tænke mere i royalties.
Simpelthen at tænke projekter ind i ens virke, som kan blive ved med at generere en mindre indtægt hver måned, uden at du skal lægge flere timer i det. Målet er over tid at have flere små faste indtægter, som ikke kræver dine timer, men som sikrer en basisløn. Det kan være bøger, online-kurser, salg af digitaliserede værker til andre virksomheder og så videre.
Læs mere om Signe Sylvester her…
Arbejdsproces, Statens Værksted for Kunst. Foto: Katrine Møbius.
BKF om a-kasse og kunstnerisk arbejde:
Hvis du er nyuddannet eller i et fast ansættelsesforhold – med eller uden bibeskæftigelse – er der som regel god ræson i at blive medlem af en a-kasse for at forsikre dig økonomisk. For selvstændige erhvervsdrivende er sagen derimod mere tvivlsom.
Såfremt du ønsker at benytte dig af dagpengesystemet i tilfælde af svigtende indkomster, kræves det nemlig almindeligvis, at du fuldstændig nedlægger din kunstneriske virksomhed!
BKF har ingen a-kasse tilknyttet men anbefaler generelt AJKS, Teknisk Landsforbunds a-kasse og Magistrenes a-kasse.
Læs mere hos BKF om kunstnere og dagpengeret her…
Medlem af BKF? Så kan du får råd og vejledning hos forbundets jurist, læs mere her…
Kunstner og medlem af AJKS? Bliv klogere på dagpengereglerne hos AJKS her her…