Kunstchefer hilser ny honoraraftale velkommen

04.12.20 | Nyheder

Flere chefer på kunstmuseer og kunsthaller melder, at de vil bruge den nye aftale om anbefalede minimumsniveauer for kunstnerhonorar – selvom aftalen ikke er forpligtende for kunstinstitutionerne. Nogle er dog bekymrede for, hvordan aftalen vil fungere på mindre kunstinstitutioner med færre besøgende.

Aftalen, som er indgået mellem kunstnerorganisationerne og Organisationen Danske Museer (ODM) i efteråret, er et vigtigt skridt henimod rimelige arbejdsvilkår for professionelle billedkunstnere. Og kunstcheferne er tilfredse med, at der nu er fælles retningslinjer for rimelige kunstnerhonorarer, fremgår det af fagbladet Billedkunstnerens rundspørge her nedenfor.

Alle fotos på siden stammer fra udstillingen ‘Portræt af en udstilling’, Galleri SPECTA 2020. Her viste Peter Holst Henckel femten portrætter af en række personer, som på den ene eller anden måde har en central betydning for kunstnerens arbejde. FOTO Peter Holst Henckel og SPECTA.

Peter Holst Henckel: Portræt af en udstilling. SPECTA 2020.

Michael Thouber, direktør, Kunsthal Charlottenborg:
”Vi tilslutter os aftalen og skriver nu de anbefalede honorarniveauer ind i budgetterne for 2021. Og jeg er glad for, at kunstlivet endelig har fået fælles retningslinjer for rimelige kunstnerhonorarer. Men jeg synes, det er chokerende, at det først sker nu, i 2021. Det er beskæmmende, at det skulle tage så lang tid, før danske kunstnere fik en aftale om ordentlig aflønning i forbindelse med udstillinger. En aftale, som så ikke engang er bindende, men blot er en anbefaling.”

De honorarniveauer, som aftalen anbefaler, ligger ikke langt over Kunsthal Charlottenborgs nuværende aflønningspraksis, men vil dog kræve, at kunsthallen intensiverer sin fundraising, fortæller direktøren:

”Selvom alle kunstinstitutioner, også Kunsthal Charlottenborg, kæmper for at få budgetterne til at slå til, skal vi nok få det til at hænge sammen økonomisk. Men for andre, mindre kunstinstitutioner ude omkring i landet, der ikke er centralt placerede eller har fondenes bevågenhed, tror jeg, at det kan blive endog meget vanskeligt at leve op til anbefalingerne. Risikoen er, at nogle kunstinstitutioner er så pressede økonomisk, at de henter midler til kunstnerhonorarer fra de budgetter, der ellers skulle gå til nyproduktion af værker til udstillinger. Sker det, bliver det i sidste ende kunstnerne selv — og publikum — der ender med at betale regningen. I form af færre og måske desværre også dårligere udstillinger, hvor der ikke er råd til at realisere kunstnerens ambitioner fuldt ud. Det vil være en ulykkelig udvikling,” siger Michael Thouber.

At det overhovedet er til debat, hvordan kunstinstitutionerne skal finde midler til at honorere kunstnerne, vidner om et kunst- og kulturliv præget af årelang underfinansiering. Og om, at politikerne alt for længe har vægret sig ved at løfte deres medansvar for at sikre ordentlige arbejdsvilkår i kunstlivet, mener Michael Thouber, der undrer sig over regeringens passivitet på området:

”Fair arbejdsmarkedsforhold er jo en kerneværdi for Socialdemokratiet — hvorfor vil regeringen ikke prioritere det, når det gælder kunstnere? I stedet peger politikerne på kunstlivets organisationer, som de opfordrer til at indgå aftaler. Men hverken Organisationen Danske Museer eller Foreningen af Kunsthaller i Danmark har mandat til at stille krav til sine medlemmer, de kan kun udarbejde anbefalinger.”

”Jeg kender ingen andre brancher, hvor politikerne er så uvillige til at gå ind og sikre rammer for rimelige arbejdsvilkår.”
– Michael Thouber, direktør, Kunsthal Charlottenborg

Coronakrisen har skabt ny politisk forståelse både for kunstens betydning i samfundet, og for kunstneres dårlige økonomi, konstaterer Michael Thouber.

”Så det er ikke fordi, politikerne ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud. Men vi har brug for, at de kommer ind i kampen og skaber det nødvendige økonomiske grundlag for, at institutionerne kan honorere kunstnerne ordentligt. Som det er nu, er det et nulsumspil, hvor institutionerne skal hente kunstnerhonorarer fra budgetter, der i forvejen er alt for små.”


Lasse Andersson, direktør, Kunsten i Aalborg:
”Vi vil følge aftalen og gør allerede brug af den i en kommende stor tematisk udstilling i 2021 med en række danske kunstnere. Jeg er dog bekymret for, at den i sit meget simple fokus på besøgstal set over et helt år og med honorar regnet fra dette, kan vise sig at være rigid at arbejde efter. Men i princippet er det de danske fonde, som støtter kunstudstillinger, der er med til at afgøre, om det bliver en succes, da vi jo søger midlerne hos fondene til størsteparten af vores udstillinger.”


Jacob Fabricius, direktør, Kunsthal Aarhus:
”Vi tilslutter os modellen, og vi bakker helt op om, at kunstnere får et rimeligt honorar for at udstille. Vi giver i forvejen gode honorarer og produktionsstøtte, så det ligger meget op ad den nye model.”

”I praksis vil vi jævnt hen indgå i en individuel forhandling, som det også er nævnt i anbefalingerne. Det er vigtigt for os at være med til at producere nye værker, når det giver mening, og når det er muligt. Samtidig er det også en omfattende opgave, som bl.a. Kunsthal Aarhus har opbygget stort kendskab til, og værket produceres i et meget givende samarbejde mellem institution og kunstner. Samtidig ejer kunstneren naturligvis efterfølgende værket og kan tage det med videre. Derfor indgår produktionen af nye værker i en vurdering fra begge parter. Vores erfaring er, at samarbejdet om nye produktioner er til stor gensidig glæde og vigtighed for begge parter, og det har hidtil fungeret uproblematisk.”

”Jeg vil gerne nævne en undtagelse i forhold til anbefalingerne til honorarer, som jo tager udgangspunkt i institutionernes besøgstal, da Kunsthal Aarhus har gratis adgang. Vi har valgt gratis adgang for at give flest mulige adgang til samtidskunst. Det stiller os samtidig lidt skævt i forhold til besøgstal, da vi helt sikkert har et højere antal besøgende, fordi det er gratis at komme i Kunsthallen. Vi står derfor i en situation, hvor vi ikke får indtægter på entré, men samtidig skal betale højere honorarer, og det kan vi ikke bære. Vi kommer derfor til at placere os i en kategori, hvor vi trækker 15% fra vores faktiske besøgstal.”

Peter Holst Henckel: Portræt af en museumsdirektør – Mikkel Bogh. SPECTA 2020.


Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst:
”Vi på Statens Museum for Kunst hilser det nye aftalepapir og anbefalingerne velkommen. Siden min egen tid som rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler har det ligget mig meget på sinde, at billedkunstnere honoreres rimeligt for deres arbejde, ikke kun i forbindelse med salg, men også når det gælder udstillinger og konsulentopgaver. Jeg er derfor glad for, at det endelig er lykkedes BKF og ODM at komme frem til anbefalinger, som sikrer et nogenlunde ensartet og fornuftigt niveau for honorering af kunstnerisk arbejde.

Det er virkelig på høje tid, at museer og kunsthaller — og dermed også offentlige og private støtter — vænnes til, at kunstnerisk arbejde skal honoreres på linje med alt andet arbejde, vi køber, det være sig håndværk eller højt specialiserede konsulentydelser. At kunstnere følger et ’kald’ i højere grad, end vi andre måske har gjort, kan ikke være et argument for ikke at yde en betaling. Vi har endnu en hel kunstverdensøkonomi — og det forholder sig ikke anderledes i lande som Tyskland, Frankrig og England — som bygger på den forudsætning, at kunstnerisk arbejde mere eller mindre bærer lønnen i sig selv. Vi skal derhen, hvor vi alle må tænke kunstnerisk og intellektuelt arbejde på linje med f.eks. advokat- eller psykologbistand. Aftalen er et vigtigt skridt på vejen derhen.”

”Rent formelt gælder det imidlertid, at ODM ikke har forhandlingsret for statslige institutioner, og SMK er for så vidt ikke forpligtet af aftalen og kan rent principielt ikke tilslutte sig den. Men det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at vi i vores honoreringspraksis allerede ligger på det niveau, aftaleparterne nu i fællesskab har fastsat. Vi honorerer dog ikke efter besøgstal, men  fastlægger honorar i aftale med kunstnerne efter karakteren og vægten af den konkrete opgave, der løses.”


Christian Gether, direktør, ARKEN:
”I forbindelse med en soloudstilling betaler vi som regel 50.000 kr. i honorar. Skal der produceres et værk specielt til udstillingen yder vi produktionsstøtte, som aftales individuelt. Hertil kommer timeforbrug i forbindelse med opsætning af udstilling, presse, transport etc., som honoreres på helt almindelige arbejdsmarkedsvilkår, det vil sige pr. timebetaling. Hertil kommer det almindelige udstillingsvederlag som varierer i forhold til periode etc.”


Erlend Høyersteen, direktør ARoS:
”På ARoS er vi glade for, at der er kommet en aftale, og vi følger de anbefalinger, som aftalen indeholder.”


Peter Holst Henckel: Portræt af en håndværker – Frank Hautau. SPECTA 2020.

Lotte Juul Petersen, kunstnerisk leder, Kunsthal Rønnebæksholm:
”Det er enormt vigtigt, at der nu er defineret en fælles ramme for rimelige kunstnerhonorarer. Med den nye aftale, skaber det en gennemsigtighed, og det er godt, at vi med aftalen nu får et fælles udgangspunkt at tage afsæt i, når vi forhandler udstillingsaftaler på plads.”

”Kunstnernes bidrag til samfundslivet er så uhyre værdifuldt og vigtigt, men de udgør desværre stadig en prekær og udsat gruppe på arbejdsmarkedet. Jeg tror, aftalen vil gøre en positiv forskel for hele kunstlivet. Aftalen sætter dog et ekstra pres på os som en mindre kunsthal uden for storbyen og andre institutioner om at blive endnu bedre til at planlægge og til at fundraise. Og vi arbejder allerede yderst fokuseret på fundraising. Uden støtte fra både offentlige og private fonde kunne vi hverken gennemføre vores udstillingsprogrammer eller aflønne kunstnere.”

”Vores nuværende honorarer til udstillende kunstnere følger mere eller mindre de niveauer, som aftalen sætter, men vi skal helt sikkert blive ved med at italesætte og arbejde for rimelige vilkår for kunstnere.”

 


Artiklen her er bragt i Fagbladet Billedkunstneren #4 2020.