Ivan Andersen går matematisk til værks og leder efter landskabets komposition i sine malerier.
Af Helle Fagralid, Fagbladet Billedkunstneren #4, 2023
Kenyansk landbrug, 125 x 174 cm, 2023
Billedkunstner Ivan Andersen er ikke meget for at blive kaldt landskabsmaler, selvom naturen og ikke mindst landskabets former spiller en gennemgående rolle i mange af hans malerier. I hans ører klinger ordet af en romantiseret tilgang, som kendes fra guldaldermalerne, der skildrede naturen på en både idealiseret og naturtro måde. For Ivan Andersen har interessen for at anvende landskabet som motiv derimod et matematisk afsæt og opstod som en form for modreaktion på tidligere arbejder, hvor fokus var på skildringer af arkitektur og den stringens, han dér fandt. Da han i 2014 fik en racercykel blev den medvirkende til vendepunktet i hans motivvalg:
”Det var først langt senere, at det slog mig, at de cykelture, og dét at jeg mødte naturen derigennem, sandsynligvis har påvirket mit udtryk. Racercyklen gjorde, at jeg bevægede mig væk fra byen og ud på landet. Her mødte jeg en masse natur og begyndte at lægge mærke til marker og skovbryn. I 2015 lavede jeg serien New Nordic Nature, hvor titlen er en satirisk kommentar til al den hype, der var omkring alt nordisk i den periode. Det er en serie på 10 landskabsmalerier, hvor jeg blandt andet arbejdede med at placere fuldstændig lige linjer i en natur som ellers er uregelret, så der opstod en form for matematik i motivet. Jeg havde – og har – ikke lyst til at skildre naturen én til én, men ser man motivet på afstand, er man ikke i tvivl om, hvad det forestiller.”
Ingen agenda
Hvorfor er du optaget af naturen?
”Jeg er optaget af naturen i den forstand, at det handler om, hvad naturen kan generere af kompositioner. Jeg ser mig selv som en formel maler, så det handler også om sammensætningen af materialer og de spændinger, man kan skabe i en komposition. Jeg er også ret matematisk interesseret og optaget af mønstre og især mønstre, som ser ud som om, de er tilfældige, men ikke er det. Det der er spændende med naturen er, at den er uigennemskuelig i sin komposition; der er denne her tilsyneladende tilfældighed, som jo ikke er tilfældig, men som er for kompleks til, at vi kan forstå den. Jeg får noget forærende, som jeg ikke selv kunne have fundet på. Naturen er en form for energikilde, en inspiration.”
Tror du at landskabsmaleriet og naturmotiver kan være med til at påvirke vores syn på naturen for eksempel i forhold til diskussionen om, hvorvidt vindmøller ødelægger landskabet?
Systematisk entropi 145 x 220cm 2018
”Jeg har overordnet ikke nogen politisk agenda. Mine egne værker handler om sig selv, men jeg tænker at dét at vise naturens kompleksitet, kan bidrage med noget. Og min manglende modstand overfor vindmølleparker kommer nok af, at jeg ikke har et naturskønt landskab omkring mig. Jeg synes også, at hvis man vil nogen vegne med den grønne omstilling, så må man også erkende, at det har en pris. Det er jo netop for at redde den natur, vi har tilbage. Jeg synes, at vi alle sammen har et ansvar for at bevare naturen. Men politisk kunst kan meget let blive belærende. Det er en svær balance at synliggøre noget uden en løftet pegefinger.”
Hvad tænker du om den romantiske forestilling om det danske landskab, som sandsynligvis har rod i guldaldermaleriet?
”Det er ikke noget, jeg tænker så meget over, udover at jeg selv gerne vil undgå det. Når folk taler om mine billeder som smukke, så mener de det jo godt, men jeg stræber ikke efter at lave smukke billeder, jeg vil gerne lave spændende billeder. Jeg kan godt lide, at mine billeder umiddelbart kan fremstå som abstrakte, men at man, hvis man bruger tid på dem, kan få øjnene op for noget genkendeligt.”
Mennesket stjæler billedet
Hvorfor er der sjældent mennesker i dine billeder?
”Det er, fordi jeg ikke kan male mennesker. Og fordi selv en enkelt lille menneskelig figur i baggrunden altid vil trække fokus, og så kommer det pludselig til at handle om menneskets forhold til alt det udenom. Det er udtryk for det hierarki, der er i vores kultur, hvor mennesket er øverst, så kommer dyrene og dernæst naturen.”
Tager du stadig ud i naturen på din racercykel?
Terrængående, 125x174cm, 2023
”Nej, jeg henter ofte mine motiver i fotografier, som jeg selv tager eller finder på nettet. Når jeg arbejder figurativt, handler det om at nedbryde billeddata. I et naturmotiv får jeg foræret nogle grundformer, hvor nogle kan oversættes til et relativt naturalistisk udtryk og andre bliver mere abstrakte. På den måde bliver det et puslespil, der består af brikker, som passer sammen, men ser ud, som om de kommer fra forskellige puslespil. Der opstår en forstyrrelse i billedet.”
Ivan Andersen viser forskellige eksempler på nyere værker frem på sin computer. Et af dem, Kenyansk Landbrug (2023) har karakter af et kludetæppe og er en abstraktion skabt ud fra et luftfoto fra Google-Maps. Et andet er baseret på et foto, han selv har taget på Ærø af en bakke bag Kunsthøjskolen, hvor der øverst står en mølle. På spørgsmålet om, hvorfor han i beskæringen af billedet har udeladt møllen, svarer han:
”Hvis møllen skulle med, ville jeg også få himlen med, og det er altid problematisk med himmelstykket, fordi det så tydeligt gør billedet til et landskab. Og hvis du ikke maler himlen blå, så betyder dét også noget. Uanset vil den som regel dele billedet vandret, og det kan næsten kun aflæses som et landskab. Du ved, som det ukrainske flag med den gule kornmark i bunden og den blå himmel foroven. Jeg kan godt lide, at der er et mysterie i mine billeder.”
Ivan Andersen er født 1968 i Tåstrup. Bor og arbejder i København/Frederiksberg. Uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi 1999-2005. Modtager af Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat 2010. Tilknyttet Galleri Bo Bjerggaard. Samlinger: ARKEN Museum for Samtidskunst, Ishøj, Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg, Musée National d’Histoire et d’Art, Luxembourg, Ny Carlsbergfondet, København, Skive kunstmuseum, Nykredit, Jyske Bank.