Nomineret: Ny platform for skarp digital samtidskunst

23.07.21 | Nyheder

Radar Contemporary, som er blandt de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021, er en virtuel og fysisk udstillingsplatform med fokus på kunstnere, der arbejder fra et klassisk kunstnerisk ståsted og implementerer nye teknologier i deres praksis.

Morehshin Allahyari: She Who Sees the Unknown: Ya’jooj Ma’jooj, 2017. ©Morehshin Allahyari and Radar Contemporary, ARoS Public. Foto: Mikkel Kaldal.

Platformen opstod ud fra et behov for at udbrede kendskabet til kunst skabt med nye teknologier, både på den danske kunstscene og i den brede offentlighed, fortæller stifterne af Radar Contemporary, kunstnerne Ida Kvetny og Diana Velasco:

“Vi ønsker større fokus på og anerkendelse af disse nye kunstformer og medier – og så håber vi, at vi kan åbne samtidskunsten for en bredere offentlighed via de digitale formidlingsmuligheder,” lyder det fra de to kunstnere, der etablerede Radar Contemporary i slutningen af 2019.

Dermed startede platformen op i en tid, hvor coronakrisen betød lukning af museer og udstillingssteder. Og det gav det nye kunstnerdrevne initiativ betydelig opmærksomhed allerede i dets første leveår:

“Nedlukningen af kulturlivet betød, at vi kunne vise det store potentiale i vores fokusfelt på det digitale. Kunstnerne kunne via deres delvist digitale praksis udvise en stor omstillingsparathed, og det betød, at mange fik øjnene op for vores online udstillingsplatform,” fortæller Ida Kvetny og Diana Velasco.

Kunst i en brydningstid
De to stiftere ønsker med Radar Contemporary at være med til at dokumentere den brydningstid, vi er midt i. Det handler om at blive ved med at vise verden ud fra et kunstnerisk perspektiv og bl.a. undersøge de spor, corona-tiden afsætter, og hvilken betydning det har i forhold til vores opfattelse af kroppen, kosmos og tilgang til nye teknologier, forklarer de:

“Vi er optaget af, hvad sker der, når man påfører et fysisk værk en ny digital dimension. Hvilken dialog opstår, når man ud fra forskellige udgangspunkter kredser om de nyeste teknologiske udtryk? Hvad gør det ved vores individuelle og fælles erindring, og hvilken betydning har det for den kunstneriske proces?”

Lea Porsager: Spin Φ & Post-host: H@T, 2015. Radar Contemporary / Kunsthal Charlottenborg Art Cinema 2020. Still photo from art work. ©Lea Porsager.

Omfattende udstillingsaktivitet
Radar Contemporary har det seneste år haft tre udstillinger: Extensions Vol I, II og III.

Extensions vol I – Embodying the Digital – var udelukkende online under Covid-19 nedlukningen og resulterede i stor interesse og over 2000 besøgende online.

Extensions vol II – Cosmology – var en kombination af onlineudstilling og visning i Kunsthal Charlottenborgs Art Cinema med live event, der omfattede paneldebat med Helene Nymann og Ida Schyum samt musik performance af musiker og komponist Jeanette Albeck og Nora Rosanes.

Extensions vol III – Monstrous Machines – blev vist frem til midten af juli hos ARoS Public og på Radars online platform. Her har interessen også været stor med flere artikler og anbefalinger i medierne og interesse fra kunst- og universitetsmiljøet, fortæller Ida Kvetny og Diana Velasco.

“Værkerne til udstillingerne udspringer alle af en undersøgelse af, hvad der sker, når vores liv og kunst overføres i den digitale verden. Hvad gør det ved os, når teknologien bliver en forlængelse af os selv? Hvilken betydning har Covid-19 fået for vores kunstforståelse og forbrug af digitale medier? Hvordan påvirker vores digitale tilstedeværelse vores opfattelse af kosmos? Og hvorfor er vores reaktion på teknologisk udvikling ofte præget af frygt?”

Ida Kvetny: DEMOS, 2021. ARoS Public. Foto: Mikkel Kaldal.

Kunstnerdrevne synliggør nye strømninger
Parallelt med Extensions udstillingerne viser Radar online kunstnerportrætter, artist talks, paneldebatter og podcast på Radar Channel, samt afholder fysiske paneldebatter og andre events.

Radar har også udgivet en bog med værker af danske og internationale kunstnere, som arbejder i krydsfeltet mellem kunst og teknologi. I bogen findes tekster af samtidskunsthistorikere og kuratorer, der samler de nuværende Extensions udstillinger og tematikker.

De to kunstnere bag Radar Contemporary oplever, at kunstnerdrevne steder har en central rolle i at udfordre og udvikle det kunstneriske landskab:

“Særligt under COVID-19 har flere kunstnerdrevne udstillingssteder vist omstillingsparathed og fleksibilitet. Mange har udfordret gængse udstillingsformater og er derved nået ud til et bredere publikum. Vi ser, at de kunstnerdrevne steder kan være med til at sikre mangfoldighed i kunstlivet og synliggøre nye strømninger og talenter, som endnu ikke er nået de mere etablerede institutioner. På den måde kan de have en spirende/pirrende og givende rolle i kunstverdenen og i samfundet generelt.”

Når man beder dem nævne en konkret ting, der kunne forbedre vilkårene for kunstnerdrevne steder, peger de på kontraktforholdene i den selvorganiserede del af kunstlivet:

“Vi kunne godt bruge adgang til standardkontrakter og minimumssatser til kunstnere og kuratorer, der er tilpasset kunstnerdrevne steders ofte begrænsede økonomi.”

Billedet øverst her på siden: Monstrous Machines. Radar Contemporary / ARoS Public 2021. Diana Velasco: Face Lift, 2021. Kristoffer Ørum: Signal_Crayfish, 2019–2020. Installationsfoto: Mikkel Kaldal.

Andreas Refsgaard: Erasing/Enhancing. ©Ex Machina (2015), Universal Pictures. Radar Contemporary / ARoS Public, Monstrous Machines, 2021.