Billedkunstneren om tilgængelighed i kunstlivet

09.03.22 | Nyheder

Tilgængelighed i kunstlivet handler ikke kun om at give kunstens publikum adgang til elevatorer og kørestolsramper. Det handler også om at sikre, at kunstnere med handicap har samme adgang til at uddanne sig og arbejde i kunstlivet, som deres ikke-handicappede kolleger har. Det handler temaet i martsudgaven af BKF’s fagblad Billedkunstneren om.

I bladet fortæller fem kunstnere med synlige og usynlige handicap om de barrierer, de møder, når de studerer og arbejder i kunstlivet.

Desuden fortæller chefer på bl.a. Statens Museum for Kunst, Statens Værksteder for Kunst og landets tre kunstakademier om, hvordan de arbejder med tilgængelighed på deres institutioner.

Billedkunstneren fortæller også om en ny EU-rapport, der viser, at kunstlivet mangler viden om, hvordan man skaber lige adgang til arbejdslivet for kunstnere med handicap.

På forsiden | Kristian Sverdrup: Torso. Foto: Niels Fabæk, Kunsthal Nord 2017.

Mere nyt om billedkunstens vilkår
I Billedkunstneren finder du bl.a. også en reportage fra BKF’s store konference om kunstnerisk forskning, nyt om kunst og skat samt som sædvanlig et godt udpluk af aktuelle ansøgningsfrister til artists’ residencies, billedkunst-puljer og Open Calls.

Fagbladet Billedkunstneren sendes med posten til alle medlemmer af Billedkunstnernes Forbund. Vil du abonnere? Send en mail til bkf@bkf.dk Fire årlige udgivelser koster 300,-

Udvalgte temaartikler, Billedkunstneren #1 2022:

Alvorlige barrierer for kunstnere med handicap

Kunstlivet mangler viden om, hvordan man sikrer lige adgang for kunstnere med handicap. Det skaber alvorlige barrierer for inklusion af kunstnere med synlige og usynlige handicap, viser ny EU-rapport.

”Selv i de kunstinstitutioner, der har fokus på at sikre besøgsadgang for alle, er der stadig stort set altid en underliggende antagelse om, at værkerne skabes af ikke-handicappede kunstnere,” siger Ben Evans, projektleder i British Council, der står bag undersøgelsen.

 

Kunstlivet skal være tilgængeligt for alle kunstnere

”Mange nyuddannede billedkunstnere kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, skabe et netværk og etablere sig på kunstscenen. Men når du har et handicap, er overgangen ofte endnu vanskeligere.”

”Det er ikke alle, der har fysik til at arbejde mange timer. Men derfor kan man jo sagtens være en dygtig kunstner og bidrage med væsentlig kunst — ens arbejde skal bare kunne foregå på mere fleksible vilkår.”

Interview med billedkunstner Luna Scales.

 

 

Brug for at tale åbent om de barrierer, kunstnere med handicap møder

Hvordan får man råd til at aflønne en assistent for at udføre praktisk arbejde i forbindelse med kunstprojekter? Eller for at tage med på et residency-ophold eller et kursus på et kunstnerværksted?

Det er spørgsmål, som billedhugger Kristian Sverdrup er vant til at forholde sig til igennem sit snart 20 år lange arbejdsliv.

Interview med billedhugger Kristian Sverdrup.

Sammen kan vi mere

“Selvfølgelig skal kunstnere med handicap have lige adgang til at arbejde i kunstlivet. For deres egen skyld, og for alle vores andres også. For hvad sker der, når et livsperspektiv ikke repræsenteres i samtidskunsten?”

Leder af BKF’s forperson Marie Thams.

 

Udvalgte øvrige artikler, Billedkunstneren #1 2022:

 

Kunstnerisk forskning til debat: Udvidelse af praksis

Reportage af Louise Steiwer fra BKF’s konference om kunstnerisk forskning

Web-special: Mange veje til at få mere kunst i kommunerne

Reportage af Mette Garfield fra BKF’s konference om kunst i kommunerne


Hele Billedkunstneren #1 2022 kan læses online her.
Redaktør: Miriam Katz. Design og layout: Laura Silke og Mai Boline Bjerre.