I år markeres 300-året for Danmarks kolonisering af Grønland, og unge kræfter i Grønlands kunstliv er i fuld gang med opgøret med den koloniale arv. Men er Danmark kun interesseret i grønlandske samtidskunstnere, når udstillingstemaet er Grønland eller Arktis?
Det spørgsmål indkredser kunstnere og kunsthistorikere svar på i septemberudgaven af BKF’s fagblad Billedkunstneren, der netop er udkommet. Her nedenfor finder du udvalgte artikler.
Grønlandske kunstnere overses i dansk kunstliv
Kunstnerne Yvette Brackman og Bettina Camilla Vestergaard udgiver selvhjælps- og debatbog om, hvordan vi kan skabe et mere inkluderende og respektfuldt arbejdsmiljøet i kunstlivet. De fortæller om deres arbejde med projektet Kunst Forskelle Fællesskaber i et stort interview med fagbladet Billedkunstneren. Læs med her:
Ønskes: En mere respektfuld og omsorgsfuld kunstverden
Hvordan er dit arbejdsliv, økonomi og mentale helbred påvirket af snart halvandet år med corona-relaterede restriktioner, nedlukninger og hjælpepakker? Det spurgte vi i Billedkunstnernes Forbund (BKF) medlemmer om, og svarene rullede ind fra alle dele af landet. Læs med her:
6 ud af 10 billedkunstnere har ikke søgt hjælpepakker
En helt forfejlet afgørelse, der risikerer at bremse mange andre kunstprojekter i det offentlige rum. Det mener Billedkunstnernes Forbund (BKF), der hjælper billedkunstneren FOS i en principiel sag om kunstnermoms. Både BKF og Akademiraadet opfordrer politikerne til at opdatere kunstnermoms-ordningen.
Kunstner i klemme i skattetvist om social skulptur
BKF’s formand Nis Rømer skriver leder om de senfølger, kunstlivet oplever i kølvandet på corona:
Senfølger og de store dagsordeners tid
Fagbladet Billedkunstneren sendes til alle medlemmer med posten. Ønsker du at abonnere, men er ikke medlem af BKF? Så send en mail til bkf@bkf.dk Abonnement for ikke-medlemmer koster 300,- for fire årlige udgivelser.
Redaktør: Miriam Katz mk@bkf.dk
Layout: Laura Silke og Mai Boline Bjerre.
På forsiden, september 2021: Julie Edel Hardenberg: Stolen sister (2020).
Find online-version af denne og tidligere udgaver af fagbladet Billedkunstneren på Issue her…