Her er alle nominerede til BKF-prisen 2021

12.08.21 | Nyheder

I alt 31 kunstnerdrevne udstillingssteder i hele landet er nomineret til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021. Se hele listen nederst her på siden.

BKF-prisen består af 3 præmieringer á 25.000,- som uddeles til selvorganiserede udstillingsplatforme, der har markeret sig særligt det forløbne år.

Hen over sommeren er nomineringerne strømmet ind – begejstrede publikummer, samarbejdspartnere og kolleger har bl.a. nomineret Kunsthal Thy i Nordjylland, Driftskontoret i Viborg, M100 i Odense, LOKALE i København og Udstillingsstedet Sol, Nexø på Bornholm.

Herefter er det en jury, der i år består af billedkunstner Sofie Thorsen, kunstrådgiver og kurator Mette Woller og BKF’s formand Nis Rømer, som udvælger 3 vindere blandt alle de nominerede.

”Det er en rigtig svær opgave, vi er på, for kvalitetsniveauet er utroligt højt derude,” siger Nis Rømer.

Juryen ved BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021 er: Nis Rømer, Mette Woller, Sofie Thorsen.

”Kunstnernes egne udstillingsrum spiller en vigtig rolle for den faglige udvikling i hele kunstlivet, og her i coronatiden har de kunstnerdrevne steder virkelig vist deres værd. Mange har hurtigt og elegant udviklet nye coronatilpassede formater for visning og formidling af den nyeste samtidskunst. Alle har stædigt holdt fast i viljen og begejstringen ved at få kunsten ud til publikum, også i en krisetid, som er økonomisk svær for mange billedkunstnere,” siger han.

BKF på Juxtapose
BKF-prisen bliver i år uddelt som led i åbningsfesten på den nye, internationale messe for uafhængige projektrum, Juxtapose Art Fair, på Godsbanen i Aarhus.

Bag Juxtapose Art Fair står billedkunstner Jacob Juhl samt kuratorerne Pamela Grombacher og Sasha Rose Richter. Jacob Juhl fortæller om baggrunden for messen:

”Der sker så meget i de uafhængige kunstrum lige nu, og scenen blomstrer virkelig! Der er en masse energi og vilje til at prøve nye og dristige formater, som du ikke kan se på museer eller etablerede gallerier. Vi føler, at de uafhængige platforme fortjener en meget bredere rækkevidde og håber, at vi kan bidrage til det ved at præsentere nogle af dem i et populært offentligt rum som Godsbanen i Aarhus, der besøges af mennesker fra alle samfundslag.”

Kom og vær med
BKF håber at se rigtig mange til prisuddelingen og åbningsfesten – og til selve messen, som sætter fokus på alt det spændende, der sker på den selvorganiserede kunstscene lige nu.


 

Nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021:

 

Anne Louise Blicher: Himlens Rotationer. Entropisk Kosmos. Danske Grafikere 2021.

Andromeda 8220

Bladr

C4 projects

Danske Grafikere

Driftstkontoret

ET4U

Galleri 1,4 m3

Galleri Q

Hygum Kunstmuseum / Country Town

Immaterial Lake

KRÆ – the syndicate of Creatures

Kunsthal Vejle

Oskar Koliander: Margarets Blanket. Platform BUNKER 2021.

Kunsthal Thy

Kunstscenen

Kunstteater

LOKALE

M100

NU Galleri

OK Corral

OXER

Platform Bunker

Polychrome

Radar Contemporary

Salon 75

Pernille Pontoppidan Pedersen: FEMALE STUDIER. Driftskontoret 2021.

Silkeborg kunsthal

SIMIAN

Skagen Kunsthal

Skjold Contemporary

Sydhavn station

Teksas

Udstillingsstedet Sol

 

 


Baggrund: BKF-prisen Årets Kunstnedrevne Udstillingssteder
Er uddelt af Billedkunstnernes Forbund (BKF) siden 2016. Pengene til prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler, der således kommer hele standen til gode.

Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kan både være permanente og midlertidige, fysiske og virtuelle. Kriteriet er, at stedet er drevet af billedkunstnere (evt. i samarbejde med andre faggrupper). Individuelle kunstneres udstillinger kommer ikke i betragtning. Præmieringen er tænkt til nye initiativer og udstillinger fremover.

Se mere om BKF-prisen, bl.a. tidligere års vindere, her…