Kunstnernes økonomiske råderum
Nøgletal fra undersøgelsen viser, at gennemsnitsindkomsten blandt billedkunstnere ligger på 242.000 kr. om året før skat. 50 procent har en indkomst på under 200.000 kr. om året før skat. 15 procent har en årsindkomst på under 100.000 kr. før skat, hvilket er under den danske fattigdomsgrænse. 29 procent af kunstnerne bruger over 60 procent af deres disponible indkomst på udgifter til bolig og atelier. (Side 6)
Kunstnernes forskellige behov
Kunstnerne efterspørger atelierplads på minimum 10 m2 og helst over 20m2. Nye arbejdsmetoder og mere tværfaglig kunstnerisk praksis gør at behovene varierer over tid. Der kan være behov for få kvadratmeter i opstartsfasen i et projekt og adgang til større rum og faciliteter senere i processen. Nogle ser derfor en fordel i atelierfællesskaber. (Side 8)
Screening af danske og internationale kunstnermiljøer
I forundersøgelsen indgår en screening af de tre eksisterende kunstnermiljøer i København og omegn: Foreningen Kunstnerboliger i København af 1873, en etageejendom i Borgergade i København; Atelierhusene, København 1843, som er 21 almennyttige rækkehuse i Grønnemose samt Kunstnerbyen i Birkerød, en almennyttig boligforening med atelierhuse og forfatterhuse. Desuden er der kigget på to internationale cases: Et skitseprojekt i Oslo, der har startet en politisk debat om, hvordan man fastholder kunstnerboliger i byen, samt et kunstnerhus i London med 12 boliger og fællesfaciliteter. (Side 10-11)
Fire udviklingsprincipper for kunstnermiljøer
Forundersøgelsen præsenterer fire udviklingsprincipper beskrevet i koncepter og med eksempler: 1) Skab betalbare boliger og atelierer, 2) Varier boligtyper til forskellige livsfaser og behov, 3) Åbn stueetagen op og styrk den kreative udfoldelse, 4) Sæt kunst og kompetencer i spil for at sænke huslejen. (Side 13)
Tre modeller for kunstnermiljøer
På baggrund af det øvrige materialer er der udviklet tre modeller for kunstnermiljøer med henholdsvis 12, 22 og 44 boliger med forskellig størrelser boliger, og som tilbyder forskellige typer bolig- og atelierfællesskaber. (Side 19)
Organisering og finansiering
Kunstnermiljøerne foreslås inden for rammerne af en almennyttig boligforening (v. almennyttig bygherre), fondsejet ejendom (ved privat bygherrer – en ny fond) og privat udlejningsejendom (ved privat bygherre) samt de muligheder og udfordringer, der knytter sig til de respektive scenarier. (Side 22 – 31)
Screening af eksisterende byudviklingsområder
Endelig er der kigget på potentialet for kunstnermiljøer i fire igangværende udviklingsområder i Københavnsområdet, der er på forskellige stadier: Jernbanebyen, Frederiksberg Hospital, Vridsløse og Nyholm. Ens for dem alle er, at de arbejder strategisk med kunst, for at skabe en blandet by. (Side 33f)
Forundersøgelsen er udarbejdet for og i tæt samarbejde med Akademisk Arkitektforening, Bikubenfonden, Foreningen Kunstnerboliger af 1873, UKK Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere og Billedkunstnernes Forbund (BKF) og er løbende kvalificeret af arbejdsgruppen. Forundersøgelsen er støttet af Bikubenfonden og Dreyers Fond og udført af BARK Rådgivning i december 2022 – juni 2023. Lanceret november 2023.
Arbejdsgruppe
Lars Autrup, direktør, Akademisk Arkitektforening
Mette Marcus, iværksætter og bestyrelsesmedlem
Dina Vester Feilberg, kunstchef, Bikubenfonden
Klaus Ib Jørgensen, senior udviklingspartner, Bikubenfonden
Jeppe Bo Rasmussen, chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet, Bikubenfonden
Jeanne Cleemann Betak, formand, Foreningen Kunstnerboliger af 1873
Michala Paludan, tidl. forperson, UKK Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere
Hannibal Andersen, bestyrelsesmedlem, Billedkunstnernes Forbund (BKF)
Lars Pehrsson, rådgiver for direktionen, Merkur Andelskasse
Leif Djurhuus, advokat og partner, Klar Advokater.
Se indslag på TV2 Kosmopol fredag den 17. november 2023